Aphyxion skulle fejre deres nye plade “Earth Entangled” og spillede derfor på Baghuset i Nordkraft, med support fra Act Of Cohesion og 9000 John Doe. Vores jyllandmand Martin Horn Pedersen var på pletten!

Lørdag aften stod den på metal i 9000 Aalborg, en by vi ikke har dækket så meget før, udover Aalborg Metal Festival. Men nu er undertegnet bosat her, så det bliver der nu ændret på.
Aftenens koncerter fandt sted på Baghuset i Nordkraft, som både har øvelokaler og en scene til koncerter. Efter en tur dybt ned i en betonkælder var jeg ikke i tvivl om jeg var kommet til det rigtige sted.

Act Of Cohesion. Foto: Martin Horn Pedersen

Act Of Cohesion. Foto: Martin Horn Pedersen

Act Of Cohesion

Aftenens først band var Aalborgs egne Act Of Cohesion, hvilket virkede til at trække pænt med folk til. Desværre var lyden stærkt imod bandet. Det hele fremstod meget mudret, hvilket var yderst trist da de lyt jeg havde givet bandet hjemmefra gjorde mig ganske positivt indstillet. Bandet så dog ud til at nyde at stå på scenen og frontmand Henrik Weide skabte en god dialog med publikum, med mere eller mindre vellykkede sjove bemærkninger. Men de havde dog det til fælles at der blev skabt en positiv kontakt. I slutning af koncerten blev lyden heldigvis lidt bedre og det blev bekræftet at bandet kan spille og de helt sikkert er på rette spor. De kunne også fortælle os der snart kommer en EP fra dem, hvilket jeg vil se frem til, lige som jeg gerne se bandet igen når en ny mulighed kommer. Slutningen gav mig nemlig indtrykket af at det kan blive godt, men ja, det mest af koncerten var desværre op af bakke med lyden, hvilket nok også var grund til at publikum stille og roligt forlod området foran scenen som koncerten skred frem.

Opsummering
Act Of Cohesion viste potentiale, men det var lidt op af bakke og det hele druknede desværre i dårlig lyd.

5-penta

 

 

 

9000 John Doe. Foto: Martin Horn Pedersen

9000 John Doe. Foto: Martin Horn Pedersen

9000 John Doe

Aftens næste band var, som navnet antyder, også fra Aalborg. De havde valgt at få en gammel dreng til at præsentere dem. Det var rapperen Michael Jøden som fik fortalt os at der udkommer et nyt album d. 6/10 som hedder ”Redneck Is The New Black”, men at man allerede d. 4/10 kan komme til Release fest på Rock cafeen her i Aalborg. Alt sammen sagt med hans klassiske charme, og så var festen også sat i gang. De fleste publikummer var i gang med drikke øl et andet sted, men det var ikke noget bandet virkede til tage sig af, særligt ikke fontmanden Tommy Knøs der fra første sekund var 100 % på og gav den max gas. I løbet af første nummer fik han så både stået på trommesættet, hoppet rundt blandt folk og i sang to hang han med hovedet ned af fra rørene i loftet. Så var der sgu fest for dem der ville fest! Desværre var lyden stadig ikke helt med os. Der var sket klare forbedring i forhold til Act Of Cohesion og man kunne fint høre de forskellige element uden det hele forsvandt i mudderen som tidligere, desværre forsvandt en hel del af vokalen i støjet fra resten. Det forhindre os dog ikke i få en rigtig god omgang Hillbilly Hardcore og Rock N’ Metal som de vælgere kalde deres musik – og de to forskellige genren supplere hinanden rigtigt godt og giver et dejligt varieret lydbillede uden at man er i tvivl om det er samme band. Det var også 9000 John Doe at vi fik aftens først moshpit, naturligvis startet af Tommy Knøs selv, og hvad har man brug for mere en forsanger med fuldfart på og et par langhårede fans for at starte sådan en? Så alt i alt fik vi et velspillende band med en frontmand der gav den max gas, så ser frem til fange dem igen med en mere optimal lyd og forhåbentligt et større publikum for så får man sgu en super fest.

Opsummering
9000 John Doe havde ligesom bandet før en ret uheldig lyd, men fik til gengæld sparket en fest i gang, takket være deres energiske frontmand.

7-penta

 

 

 

Aphyxion. Foto: Martin Horn Pedersen

Aphyxion. Foto: Martin Horn Pedersen

Aphyxion

Så var det blevet tid til aftenens hovednavn, Aphyxion, som står bag denne tour hvor de er ude og promovere deres nye album ”Earth Entangled”, som også er deres først fuldlængde album oven på et par EP’er. Et ganske udmærket album hvis jeg skal sige det. Heldigvis var der nu kommet styr på lyden og publikum have fundet tilbage foran scenen og drengene var klar! De fremstod fokuserede gav den gas fra første nummer, ledet af en tydligt fokuserede Michael Vahl i front, der virker til at føle sig hjemme på en scene og leverer en dejlig brutal stemme, der går godt i spænd med bands hård lyd, men dog stadig med plads til melodi. Aleg-One valgte i hans anmeldelse af bandet fra Copenhell at kalde genren for ”bølle-død”, som nok er meget passende. Og der er frontmanden en vigtig brik i forhold til hans udstråling, der på bedste måde viser det samme som musikken fortæller – nemlig at den er kommet for at rykke os rundt og at der er smæk på drengen! Publikum tager godt imod og der er godt gang i nakke musklerne! Jo længere vi kommer frem i showet, jo mere tydligt bliver det også at bandet nyder at spiller der og dialogen med publikum er der også. Der er ikke nogle fingre at sætte på den musikalske fremføring, men når man lige har set en frontmand som i 9000 John doe, savner man lidt på den front, men når musikken bliver spillet så godt som den gør, så er det en luksus som de unge drenge har masser af tid til arbejde på, produktet er allerede godt nu! Da jeg så Aphyxion tilbage i maj skrev jeg at hvis hele showet have været lige så godt som den sidste halvdel, så have det været godt. I aften var det godt! De unge gutter har en stor fremtid foran sig hvis de forsætter i samme spor og jeg ser helt sikkert frem til næste møde med bandet, så smut forbi og støtte dem når de kommer forbi din by!

Opsummering
Aphyxion formår at indfri de høje forventninger og leverer en fed og energisk koncert hvor alt lod til at fungere for dem.

8-penta