overthrowDet første metalband på Roskilde Festival, var det norske upcoming hardcore/metalband OVERTHROW

Hvis der er noget som Norge er garante for, så må det efterhånden være at spytte bands ud der drejer metal og hardcore uden at det falder inden for metalcore-genren! To eksempler på dette er Kvelertak og Purified in Blood – og nu lader det til at endnu et er på vej i form af Overthrow!

Overthrow har allerede nu fået mange rosende ord med på vejen i deres hjemland, og nu er turen så kommet til Danmark, hvor de ska vise deres værd! Det var også tydeligt at se at de nyder succesen i Norge, for der var satme mange nordmænd til denne koncert – så nok meget passende at vokalist Ole Gaard valgte af addressere publikum på norsk!

Og lad det så være sagt at Overthrow EJEDE publikum fra første nummer! I løbet af koncerten fik de også disket op med hvad der nok er den største moshpit jeg har set et band præstere med på Pavilion Jr. scenen!
Bandet var meget energisk at se på, og det er tydeligt at de er et band der elsker at performe – masser af spilleglæde og smittende energi. En energi der dog desværre gik ud over lidt af tightheden i deres spil. Men fred være med det!

Højdepunktet til koncerten må uden tvivl være nummeret “Adjust To Darkness”, der med sit karakteristiske intro-riff fik rusket (endnu mere) godt op i folk. Det eneste jeg savnede i setlisten var nummeret “Relapse”. Men man kan jo ikke vinde hver gang!

Overthrow spillede en yderst godkendt koncert, og nu glæder jeg mig blot endnu mere til at Roskilde Festival for alvor kan komme igang!
8-penta