At kigge FIRST DAYS programmet igennem er altid noget af det mest spændende. Nogle gange har festivalen booket ens yndlings undergrundsband der nu får den store scene. Andre gange har de booket bands man aldrig har hørt om og tænker, det her lyder godt nok spændende. Den sidste gruppe var Rosa Faenskap for undertegnede. At man ikke følger med i black metal fra Norge overrasker nok ikke nogen læsere her, men Rosa Faenskap er noget helt andet end hvad jeg forventede at høre når der bliver sagt de er et norsk black metal band. Så de røg hurtigt på listen over must see i FIRST DAYS!
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Bandet indtager scenen med et tempo vi åbenbart skal forvente af hele showet, nemlig 150 kilometer i timen og så kan det kun blive vildere. Det er nok lidt en overdrivelse, da der er mere rolige passager hvor man kan trække vejret, men det er kun kort, inden der for alvor igen er fuld skærm på. De tre medlemmer af det norske band er tydeligt ikke kommet for at tage nogen fanger denne aften, men derimod sikre at ingen er i tvivl om at nu er vi kommet til en metal koncert og det skal kunne mærkes. Der bliver i starten af koncerten råbt at vi alle skal dø. Det føles lidt som om den død kommer ved at vi bliver kørt over af et punket godstog fyldt med black metal, som bare har samlet fart hele vejen fra Norge til at ramme Gaia scenen på Roskilde Festival lige i ansigtet.
Ingen corpsepaint eller sange om at brænde kirker, men friske unge mennesker på scenen der gav den gas og publikum var klar på at have en pit, slås og have det vildt. Dertil leverede Rosa Faenskap et stærkt show. Hvor mange af budskaberne i musikken der stod klart for publikum kan man altid spørge sig selv om i den mere råbende del af metallen, også når den endda er på norsk.
Det ændrer dog ikke på at bandet fik vist at black metal anno 2025 har langt mere diversitet end for 20 år siden, både i lyd, udseende og budskab. Dermed levede Rosa Faenskap op til forventningerne og sendte publikum i natten efter et velspillet show der gav et skud energi til at drage ud i aftenen og mærke livet inden vi en dag alle skal dø.
