Hvert år afholdes den dobbelte tyske festival Rock Im Park & Rock am Ring den første weekend i juni med stort set den samme lineup, blot forskellige dage for de optrædende bands.

For Blastbeast.dk tager undertegnede (Martin Horn Pedersen) afsted i år med nogle venner til Rock Im Park, så der er ikke planlagt den store pressetur. Der kommer sandsynligvis nogle opdateringer både før og efter festivalen, da der er en række navne, som også optræder i Danmark kort efter, især på Copenhell. Det vil være godt at tjekke deres live form ud, men det er også spændende at opleve de bands, som desværre ikke kommer til Danmark denne sommer.

Herunder er en liste over nogle af de bands, som desværre ikke kommer til Danmark, men som jeg ser frem til at se:

NOFX / Sum 41:

Disse to legendariske punkrockbands spiller lige efter hinanden lørdag på Rock Im Park. NOFX har for længe siden meddelt, at de stopper som band i 2023, så dette kan nemt være sidste gang, vi ser dem. Det samme gælder for Sum 41, der for nylig annoncerede, at de også vil stoppe. Dog vil de udgive et album og tage på endnu en turné inden det sker, så man kan håbe på, at de også kommer til Danmark, men ellers bliver det ekstra vigtigt at opleve dem i Tyskland!

Foo Fighters:

Rockbandet får lov til at afslutte hovedscenen på Rock Im Park søndag aften. De har ikke været i Danmark siden 2019, og sidste gang jeg så dem, var på Roskilde Festival i 2017. Det bliver dog anderledes denne gang, da det er den første turné uden Taylor Hawkins, der desværre døde alt for tidligt. Det bliver interessant at se bandet med Josh Freese (kendt fra Guns N’ Roses, A Perfect Circle, Nine Inch Nails og mange flere) på trommerne.

Turnstile:

Det er kun et år siden, at hardcorebandet gav årets bedste koncert på Roskilde Festival ( https://blastbeast.dk/2022/06/turnstile-roskilde-festival-29-6-2022/ ), og året før udgav de sandsynligvis årets bedste album (Glow On). Jeg glæder mig utroligt meget til at se dem igen, denne gang på en ny scene. Det ville dog stadig være fantastisk, hvis de vender tilbage til Danmark… hele tiden!

Bring Me The Horizon:

Fra deathcore til metalcore til modern metal. Bring Me The Horizon holder sig ikke til en bestemt genre, men laver lige det, de har lyst til, og det er som regel godt. Jeg forventer en kæmpe metalfest i Tyskland, og da vi ikke har set dem i Danmark siden 2019 på Roskilde Festival, kan man undre sig over, hvorfor Copenhell ikke har fået dem til Danmark. De ville være et friskt og ungt indslag blandt de ældre headlinere på festivalen. Men sådan skulle det ikke være, så jeg glæder mig til at se dem igen i Tyskland.

Limp Bizkit:

LIMP FUCKING BIZKIT! Nu-metal er tilbage, og det samme er Fred Durst og resten af bandet. At se Limp Bizkit live er det største kryds, der mangler på min liste. Det skulle være sket på Smukfest sidste år, hvor bandet desværre måtte aflyse. Med al respekt for Smukfest (hvor vi skulle have været), så forestiller jeg mig også, at showet på Rock Im Park føles mere som hjemmebane, og hvor glæder jeg mig som et lille barn til endelig at få lov til at se bandet, synge med og give alt den energi, jeg har i min krop!

 

Så alene med disse navne, som ikke optræder på de danske festivaler, er turen til Tyskland allerede fornuftig på papiret. Derudover glæder jeg mig til, at festivalen også handler om at hænge ud med gode venner og nyde en kold drik, mens li