sonataEt af Finlands fineste melodiske metal bands, Sonata Arctica, er fra i morgen ude med deres 9. album og i den forbindelse med den passende titel “The Ninth Hour.”

Det er efterhånden længe siden, at Sonata Arctica har gjort sig i lynhurtig og skarp neo klassisk power metal, som man kender det fra landsmændende i Stratovarius.

De seneste 2-3 albums har vist en ny og mere prog orienteret retning fra Tony Kakko og co. Nogle vil måske mene at, de er blevet blødere med årene. Og det vil jeg tildels give ret i. Deres musik har i hvert fald fået en anden stemning end hvad de før har gjort sig i på albums som “Ecliptica” , “Silence” og “Reckoning Night”.

Her på Blastbeast skød vi den forrige plade “Pariah’s Child”fra 2014 ned. Primært fordi albummet simpelthen var for kedeligt. Melodierne var for lige til og mindede for meget om hinanden. Det virkede ikke som det kreative Sonata Artica og overordnet set som et langt fra inspireret band.

På “The Ninth Hour” har piben så gudskelov fået en anden lyd. Albummet i sin helhed oser af finsk melankolisme og er ikke nær så glad og munter i udtrykket, som på “Pariah’s Child” og for den sagsskyld på forgængeren “Stone Grow Her Name”.

Sangene er langt mere mol-baseret og melodierne ikke nær så lige til. Det kræver rent faktisk en del gennemlyt før de sætter sig, hvilket for Sonata Arctica klart er positivt. På den måde har finnerne skrevet et album der langsomt, men sikkert, åbner sig op for lytteren. Og hvor midttempo sange som åbneren “Closer To An Animal”, “Life”, balladerne “We Are What We Are”  & “Among The Shooting Star” klart stiller sig i rækken som nogle af de bedre sange i Sonata Arctica’s sangkatalog!

Vi bliver dog ikke helt snydt for de hurtige sange. “Rise A Night” er en klassisk Sonata Arctica sang, og sender omgående tankerne tilbage på de første albums.

“The Ninth Hour” kommer på ingen måde til at revolutionere power metal scenen. Men det er et ganske udmærket album, fra et band jeg bestemt ikke havde meget til tro til efter de sidste par albums.

Det kan vi sagtens glæde os til at opleve i Pumpehuset på tirsdag d 11/10!

Opsummering: Sonata Arctica er ikke længere det hurtige power metal band i stil med Stratovarius. Deres nye og langt mere midttempo orienterede stil går atter igen på “The Ninth Hour”. Men i modsætningen til de seneste to albums fra finnerne, er der langt mere at komme efter på “The Ninth Hour”, hvor sangenes melodier ikke er nær så ligetil og kræver flere gennemlyt. Men så åbner albummet sig også for én!

Lyt specielt til: “Closer To An Animal” , “Life” & “We Are What We Are”

For fans af: Stratovarius, Evergrey, Nightwish, Symphony X


Sonata Arctica – The Ninth Hour udgives via Nuclear Blast d 7/10 2016