dadSå for satan da! Ikke nok med at Metallica d. hhv. 3-5-7-9 februar sparker dørene ind på Royal Arena, nu er endnu to navne blevet bekræftet til en stor dobbel-koncert! 

Ingen ringere end Danmarks to bedste rockbands D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy co-headliner i Royal Arena d 17 februar!

Dette brag skal nok sælge billetter hurtigt, så det er bare med at være klar ved tasterne når de 16.000 billetter går til salg!

Jesper Binzer, D-A-D
”At få lov at spille åbningen af Danmarks nye kæmpe arena, ja det er sgu lige os – mange tak! – vi lover at komme!! Og lover at spille et overflødighedshorn af væg til væg D-A-D klassikere, måske tilsprinklet lidt overraskelser ? …uanset; vi ses til februar”.

Tim Christensen, Dizzy Mizz Lizzy
”Vores lille trio er stolte af at få lov til at spille  den nye fantastiske Royal Arena som nogle af de første. Vi glæder os til en aften i rockens tegn sammen med vores kollegaer i D-A-D og er sikker på, at vi sammen nok skal få indviet det hele med manér”.

Billetpriser: 450,- / 370,- / 320 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 7. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk