Zombien over dem alle vender tilbage til den festival han skulle have spillet på i 2011! Og det er med et nyt stærkt album i ryggen!

Rob Zombie

Rob Zombie_PR-01Så lykkes det forhåbentlig endelig! Rob Zombie’s ildspydende show og Roskilde Festival er nu en realitet! Manden gæster nemlig Dyrskuepladsen på Roskilde til sommer, på en af hans få danske koncerter. Senest Rob Zombie gæstede landet var til en koncert i Valby Hallen i 2012, hvor han bogstavelig talt brændte lortet helt ned. Det var en fantastisk koncert fyldt med ild, eksplosioner og robotter i massevis.

Vi kvitterede med fuldt hus og ordne: “Jeg skal da ikke være bleg for at benægte at jeg lidt frygtede at dette show ville blive præget af form frem for indhold.. Og selvom der var ufatteligt meget form, så overraskede det mig hvor stor en spilleglæde og talent de fire musikere på scenen besad! Rob var i sig selv en højtflyvende indpisker, der løb rundt på scenen og sørgede for at alle var med – uden at gå på kompromis med fremførsel!”

Der er alt muligt grund til at tro at koncerten på Roskilde bliver endnu en fantastisk en af slagsen.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:

”Vi er sikre på, at Rob Zombie og hans kumpaner kan levere mere end rigeligt til både de fans, der har fulgt hans karriere siden tiden i White Zombie, og til de uindviede festivalgæster, der synes, at et visuelt overrumplende rockshow med masser af ild, røg og kostumer hører hjemme på Roskilde Festivals scener”.

The Black Dahlia Murder 

The Black Dahlia Murder_PRThe Black Dahlia Murder er udover Rob Zombie også blevet smækket på Roskilde’s plakat idag! En knusende amerikansk tornado af melodisk dødsmetal der med hjerneskærende præcision forener det udfordrende, det velspillede og det melodiøse. Forvent intet mindre end uhyre energisk liveoptræden, sprudlende med positiv energi, taget bandets kulsorte tekstunivers i betragtning.

Sidst The Black Dahlia Murder var i Danmark var i oktober sidste år. Her fik de ordene “The Black Dahlia Murder spillede en tight, vellydende og livs(?)bekræftende koncert der formåede at hive godt op i et lidt træt mandagspublikum. Og hvis dét ikke er en kunst i sig selv, så ved jeg fanme ikke hvad er..” med på vejen!

 
Corrections House

Corrections House-PR_by_Marzena_AbrahamikEndelig kan Roskilde idag bekræfte at Corrections House, der tæller medlemmer fra anerkendte metalbands som Neurosis, Eyehategod, Minsk og Yakuza kigger forbi til sommer. Til hvad der nok skal blive en helt igennem stenet oplevelse!

Med dagens tilføjelser kan vi nu se frem til:

Rob Zombie, Carcass, The Black Dahlia Murder, Nails, Bombus, Corrections House og Mournful Congregation på årets Roskilde Festival og der er meget mere i vente!