Lille Vega lagde rammerne til hvad der bedst kan beskrives som 4 x lir! Lir i form af blæret supportnavn, guitar-lir, energi-lir og rendyrket, kreativ og overskudsagtig glædes-lir!
Corpus Mortale – Support-lir!
Første omgang LIR bestod i at have selveste legenderne i Corpus Mortale som supportnavn denne aften. Det er satme overskud! Det skulle efter sigende være selveste The Black Dahlia Murder der er fans og har inviteret Corpus Mortale med. Og hvorfor kan man jo sagtens forstå! For selvom de gik på allerede kl. 19:15 til et show der i længere tid var annonceret til kl 20:00, var der allerede pænt med mennesker i salen – og selv dem der ikke just ligner de typiske fans af Corpus Mortale’s morbide musik, så ud til at nyde det i fulde drag!
Deres 25 minutters set blev indledt af en lidt mærkelig lyd, med alt for meget guitar i højtalerne (det er sjældent sådan noget sker!), men det blev heldigvis hurtigt rettet op, og Corpus Mortale spillede et tight og sympatisk set og så ovenud tilfredse ud med præstationen og modtagelsen! Fed start på aftenen!
Revocation – Guitarlir!
Andet supportnavn, amerikanske Revocation, stod klar efter blot 15 minutters pause. Revocation er et band jeg har svært ved at placere rent musikalsk. De vil nemlig både spille musik med thrashet energi, med dødsmetallisk tyngde og vokal samt en mere teknisk tilgang til sangskrivning. Og når man vil alt det på en gang bliver en koncert med dem desværre ret rodet og trættende at høre på i længden. Det var faktisk først ved singlen – den gennemført fantastiske (!!) – “Invidious” fra deres nyeste selvbetitlede plade at publikum for alvor vågnede op og begyndte at røre lidt på sig.
Så Revocation må desværre se det her som en ommer – for til trods for at jeg nyder at lytte til dem på plade, så bliver en koncert bare lidt for meget af det gode i længden, selvom de er virkelig dygtige musikere og kæmper alt hvad de kan for at få publikum igang.
Aborted – Energi-lir!
Aftenens første store flødeskumskage kom i form at de bindegale belgiere fra Aborted! Allerede fra før bandet gik på stod det klart at det her ville blive en hjernedød oplevelse, da mikrofonen blev checket ved at der bag tæppet blev råbt “PISS!! PISS OUT MY ASS!!” flere gange. Ganske underholdende start på hvad der skulle blive en mindst lige så underholdende koncert!
Aborted er et band der kan spille stort set lige hvad de har lyst til og så stadig få folk op at stolene – for med en frontmand som Sven “Svencho” de Caluwé kan det umuligt gå helt galt! De blikke den mand kan give, kan få folk til seriøst at frygte for livet! og når han gentagende gange står og slår sig selv i hovedet i takt med musikken på den mest maniske vis, understreger det kun intensiteten og brutaliteten i musikken!
Publikum tog også imod det med kyshånd og de første (rigtige) moshpits, crowdsurfen og stagediving var konstant koncerten igennem, og Aborted så ud til at slubre det i sig! Mit eneste minus til denne koncert er at numrene og virkemidlerne deri havde en tendens til at flyde lidt sammen – hvilket dog blev blødet op i form af det knusende nummer – og koncertens højdepunkt – “The Origin Of Disease”. Smæk på drengen og tak for kaffe!
The Black Dahlia Murder – Glædes-lir!
Aftenens hovednavn, The Black Dahlia Murder, gik tilbagelænet på scenen og feed’ede lidt på instrumenterne indtil salen blev fyldt op med håbefulde og glade mennesker! For det er nemlig hvad vi har med at gøre her – et utroligt positivt og glad band! Ret sjovt bekendtskab når nu de fleste af deres tekster handler om død, mørke, sygdom, smerte og alt derimellem.
“In Hell Is Where She’ll Wait For Me” fra den nye plade “Everblack” gik igang og herfra stod det allerede klart at The Black Dahlia Murder (igen!) var i deres es! Efterfølgende røg nyeste single “Goat Of Departure” på, der med sit letgenkendelige Black Dahlia-riff og energi med sikkerhed gjorde at publikum spidsede ører!
Koncerten igennem blev der serveret både gammelt (kunne måske godt undværes..) og måske lidt for meget nyt materiale – faktisk hele 7 af de omtrendt 16 numre fra fra den nye plade, og hvis man som mange jeg talte med derinde måske ikke har fået nået at lytte den så meget igennem (og når Deflorate og Ritual er yndlingsplader, som de næsten ikke rørte ved) så bliver det nok en lidt tung omgang. Personligt er jeg VILD med den nye plade, men mere letgenkendelig musik ville nok få folk op i højere gear. Det var også specielt ved “Moonlight Equilibrium”, “Necropolis” og “I Will Return” at energien for alvor sprang i luften hos publikum – så lidt mere fra de plader ville ikke skade!
Men skal de nye numre alligevel have lidt med på vejen, så skal “Raped In Hatred By Vines Of Thorn” (fantastisk titel) med sit melodiske riff og DevilDriver’ske omkvæd ses som et af de klare højdepunkter denne aften!
The Black Dahlia Murder spillede en tight, vellydende og livs(?)bekræftende koncert der formåede at hive godt op i et lidt træt mandagspublikum. Og hvis dét ikke er en kunst i sig selv, så ved jeg fanme ikke hvad er..