“Hesitation Marks” er ikke en metalplade. Nogle gange bliver jeg i tvivl om man overhovedet kan kalde det en rockplade. Men det er til gengæld en rigtig GOD plade! Og når Nine Inch Nails står bag, så må man lige lægge et et vågent øre til..
Industrial-metallens grand ol’ man – Trent Reznor – er lidt af en kryptisk mand – næsten kun overgået af medlemmerne fra Tool – når det kommer til udmeldinger om fremtiden, udgivelser og eksistensen af hans hjertebarn Nine Inch Nails. Først var Nine Inch Nails slut. Så var de kun slut som live-band. Så spillede de live igen. Og nu er han så ude med “Hesitation Marks”, hans ottende studiealbum som Nine Inch Nails. Et lettere anderledes udfordrende udspil!
For hvis man (atter) sidder og forventer endnu en Downward Spiral plade, så bliver man fælt skuffet. For der er stadig ikke knusende guitarer og tordnende trommer. Derimod formår han stadig at skabe et stort og uhyre velproduceret lydbillede, spækket med følelse og velovervejede kompositioner.
“Hesitation Marks” er på en og samme måde en forlængelse af hans “How To Destroy Angels” projekt med konen Mariqueen, bare i en lidt mere modig retning. For med et åbningsnummer som “Copy of A”, der næsten er decideret klub-venligt, så udfordrer man sgu sine fans! Og udadtil er det meget nemt at rynke på næsen og erklære Trent Reznor fallit, men skræller man løget lag for lag, vil man vide at det stadig er Nine Inch Nails’ signaturlyd der rumsterer! Se bare den fantastisk medrivende “Came Back Haunted”, et af de store højdepunkter – den følelsesmæssige og underspillede “Find My Way”, “All Time Low” der sender tankerne hen på nummeret “The Big Come Down” fra “The Fragile” skiven, samt den episke “Various Methods of Escape”.
Men før det hele ender i rosende ord, skal det også nævnes at pladen har nogle lettere uheldige dele – fx “Satellite”, hvor Trent Reznor i mest ulækre stil leger Timberland med en generisk og poppet radio-sang. Hans 1. april joke “Strobe Light” gik lige lidt i opfyldelse der…
Derudover er der et par kedelige numre som “Running” og den passende betitlede “Disappointing”.
Men disse svipsere er slet ikke nok til at besudle helhedsindtrykket på en Nine Inch Nails skive der fortsætter stilen med at forbløffe og imponere.
Nine Inch Nails – Hesitation Marks udgives via Universal Music
1 comment
Nine Inch Nails til København | BLASTBEAST says:
Nov 21, 2013
[…] Også selvom deres seneste plade “Hesitation Marks” er endnu et skridt væk fra den metalliske industrial og over i et noget mere drømmende udtryk, så er det stadigvæk umiskendeligt Nine Inch Nails, og pladen udfolder sig på aller bedste vis (læs anmeldelse af pladen HER) […]