Fokus acceptFra gårsdagens mere eller mindre moderne metal i form af Cancer Bats vender vi nu skuden den stik modsatte retning og går tilbage i tiden! Denne dags Copenhell fokus skal nemlig handle om Copenhells ældste band Accept!

Se det kan godt være at glæden ingen ende ville tage hos min makker, da Cancer Bats blev offentliggjort, men det er nok uden sammenligning over den glæde jeg fik over at se Accept komme på plakaten! Og hvorfor så det? hvad kan et over 30 år gammelt orkester som Accept tilbyde idag?

Jo de kan sådan settilbyde det de har gjort – og lave de måske to bedste heavy metal-udgivelser de seneste par år med deres to comeback albums “Blood Of The Nation” og den seneste “Stalingrad”. Accept er i høj høj grad relevant i 2013 og det kan deres seneste koncert i Amager Bio i efteråret 2012 være et endegyldigt bevis på! Og lad os så lige nyde den, efter min mening, bedste skærring på “Blood Of The Nation”. Den genialt svingende “Pandemic”!

Der var ramaskrig i metalmiljøet da det blev annonceret, at Accept ville blive gendannet UDEN UDO. Hvordan fanden kan man tillade sig det var der mange der mente. Men Accept gjorde det og fik Mark Tornillo med på vokal. Personligt et valg jeg var meget glad for, han formår nemlig at kunne synge de legendariske Accept sange med UDO til perfektion, uden at lyde som en direkte kloning af manden. Så der bliver ingen grund til at frygte at klassikere som “Balls The Wall”, “Fast As A Shark” og “Metal Heart” ikke vil blive leveret med nøjagtig den nerve de blev for 20-30 år siden.


Der findes simpelthen ikke nogen bedre start på dagen end med et rendyrket heavy metal act. Det er jeg sikker på, at de mange der så Anvil i 2011 og senest med Saxon i 2012 på Copenhell vil give mig ret i. Nu er det Accepts tur til at vise deres værd lørdag-eftermiddag til en forrygende fadølsfest! METAL HEART!

Lad mig slutteligt citere bandets hovedperson og lead guitarist Wolf Hoffmann, fra det interview jeg lavede med ham i Amager Bio i efteråret: “Vi er helt klart i en bedre form nu end vi nogensinde har været rent musikalsk og mentalt. Vi er sgu stærkere end vi nogensinde har været! “


Copenhell band-profil:

http://copenhell.dk/artists/accept/