repulsionI samarbejde med Pumpehuset bringer vi her et dugfrisk interview med forsanger/bassist Scott Carlson fra det koncertaktuelle amerikanske grindcore band Repulsion. Repulsion gæster Pumpehuset nu på fredag d 10/5. 

Repulsion har siden jeres genforening i 2003 været aktive på live-scenen. Hvorfor valgte I at starte bandet op igen og spille liveshows?

Vi havde netop genudgivet Horrified igennem Relapse Records og havde egentlig ingen intentioner om at spille nogen former for liveshows. Men Rich Hoak fra Relapse spurgte, om han måtte tilføje os til deres bookingplan bare for at se hvad der ville ske. Vi sagde ja, og resultatet var ganske overraskende – mange ønskede at booke os, særligt og på grund af nogle heldige begivenheder, der skete i den periode. Vi blev bl.a. præsenteret i Albert Mudrian’s Choosing Death bog. Momentum er steget støt gennem årene.

Ser du en forskel i hvordan fans tager imod Repulsion nu i forhold til de sene 80’ere/tidlige 90’erne? Og synes du, at jeres shows leveres med den samme energi og intensitet som dengang?

Forskellen mellem dengang og nu er todelt. Et aspekt er, at der er perspektiv og påskønnelse over vores lyd dag. I dag genkender folk det som grindcore eller dødsmetal. I 80’erne kløede de fleste mennesker på deres hoveder eller dækkede deres ører til da de hørte os! Det andet aspekt er den udbredte effekt internettet har haft på at sprede information om relativt obskure bands. Det synes at gøre tingene evig. Hvad angår intensiteten af vores shows? Jeg ved det lyder kliché, men vi er et langt mere kraftfuld livenavn end vi var i 1986. Vi har mere erfaring, er langt mere tight og vi er alle fit nok til at lægge en masse energi i vores shows.

Hvor mange EU-shows har I spillet siden jeres genforenet? Og hvordan er de europæiske fans i forhold til jeres amerikanske fans?

Vi har kun spillet en lille håndfuld europæiske shows siden 2004. Europæiske og amerikanske fans er meget ens i og med at de begge brænder for musikken, kulturen og  vælger deres egen vej i stedet for at bøje sig for samfundets forventninger til, hvad der er den rette måde at leve på. Jeg tror at de fleste amerikanske fans, ligesom os, er meget misundelig på mængden af fede festivaler, metal-klubber og pladeforretninger i Europa. Disse ting er minimale og der er langt imellem dem i USA!

Hvordan har I været involveret i andre metal- eller musikalske projekter siden Repulsion’s pause i 1993?

Jeg har spillet i Cathedral ved to forskellige lejligheder. Jeg har for nylig indspillet sidste album med dem. Matt og jeg er altid involveret i musik på den ene eller anden måde. Vi arbejder begge på ting, som sandsynligvis vil producere synlige og hørbare resultater i den nærmeste fremtid.

Du er ofte blevet krediteret for at definere grindcore genren. Følger du stadig med i den ekstreme musikscene? Hvis ja, hvilke bands er i øjeblikket i dit søgelys?

Oh, jeg er nødt til at være ærlig. Hverken Matt eller jeg selv har fulgt ret meget med i hverken grindcore eller dødsmetal siden begyndelsen af 90’erne. Jeg kan værdsætte et godt grind eller dødsmetal-band, når jeg hører det. Men jeg er mere til doomy, traditionelle eller psykedeliske ting, når det kommer til heavy musik. Jeg var dog meget imponeret, da jeg hørte den nye Tribulation udgivelse forleden! Meget af den ekstreme metal som jeg nyder kommer fra Skandinavien.

Hvad er den største forskel på den ekstreme musikscene i dag i forhold til slutningen af 80’erne efter din mening?

Den eneste reelle forskelle jeg kan se er, at der er mindre innovation på grund af grænserne er blevet skubbet temmelig langt ud i årenes løb. Desuden har teknologien skabt en situation, hvor alle kan lave kvalitets klingende optagelser og eksponere dem via internettet. Så der er en over overflod af bands at vælge imellem. Dette har både en positiv og negativ effekt på scenen. Kommunikation vokser og ændrer sig hele tiden. I gamle dage kunne vi kommunikere via post og dyre langdistance opkald. Deres eneste måde at opdage undergrundsnavne var igennem fanzines og tage en risici i en pladebutik! Nu skal du bare trykke på søgeknappen på internettet og lave en hurtig beslutning om hvad du skal købe.

Er det til overvejelse at indspille en ny Repulsion udgivelse? Hvad er jeres planer for fremtiden med?

En ny udgivelse er meget usandsynlig. Der er simpelthen gået for lang tid, og forventningerne er for høje. Vi ønsker at spille koncerter, indtil vi ikke længere finde glæde i det. Når det er sagt, så ønsker vi ikke at blive ved så længe endnu, så kom og se os nu, før det er for sent!

Hvad kan vi forvente til jeres show i Pumpehuset på fredag?

I kan forvente at vi putter alle vores hjerter ind i vores performance. Vi tager intet publikum forgivet. Vi er her for at sparke røv og det er hvad du får. Så kom ud og gå amok og fejre hele situationen med os!!

Det er så hermed givet videre og så ses vi på fredag i Pumpehuset!!!