Svenske BULLET udgav i sidste måned deres første album på Nuclear Blast “Full Pull.” Bandet har således taget springet til et af de største metalselskaber i verden, som i følge bassist Adam Hector i et tidligere interview med os mente, at det ville betyde større shows og større turnéer.

Og netop turné er bandet flittigt igang med på deres Full Pull Tour, der desværre ikke i denne omgang kommer til Danmark. Men så er det jo godt Malmö ligger så tæt på.

Selvom jeg er stor, stor tilhænger af Bullets AC/DC-møder-Accept-heavy-metal, så har Full Pull endnu ikke ramt mig ligeså hårdt som forgængeren Highway Pirates og Bite The Bullet. Der mangler simpelthen det gode hook og den gode melodi på Full Pull. Men måske i live sammenhæng fungerer albummet bedre? Time would tell…

Screamer/77

Inden BULLET går på scenen skal de to support-navne have chancen. Første band på scenen er svenske Screamer. Rent musikalsk kommer det ikke som en overraskelse for aftenen, at det er et band der trækker på klare 80er referencer. Motörhead og Maiden bliver blandet ned i den kogende metalgryde og bandet spiller sgu pænt tight. Lyden er overraskende god for et supportband. Buldrende dobbelpedaler, galop-guitar og falset-vokaler udgør størstedelen af Screamers musik og publikum vælger, at tage ganske pænt imod bandet, der selvom der bestemt ikke er fyldt endnu, formår at skabe en ganske god energi på scenen.

77 kommer hele vejen fa Spanien. Og det skal vel ikke komme som den store overraskelse hvad de ligger i navnet 77. Det her er så retro-rock som det overhoved kan blive. Samtlige klichéer bliver kastet frem så snart bandet entrerer scenen i denim cowboy skjorter og stramsidende trompet(!)-ja i hørte rigtigt -trompetbukser og langt hår. Forsangeren lyder som Bon Scott (#1 AC/DC vokalist). Deres leadguitarist forsøger at efterligne Angus Young så meget, at det begynder at irritere mig ud over det sædvanlige. Med bar mave, en Gibson SG, Angus dansen og soloer på ryggen som en væltet sprallemand, kunne dette ligeså godt være et AC/DC cover band med egne numre.  Nuvel deres riff’s er sgu fede nok og numrene holder et højt niveau. Men jeg kan simpelthen ikke se bort fra deres totale kopi. Én ting er sgu at man spiller en type musik der kan kaldes retro, noget andet er at have sit eget udtryk på scenen og det kan man bestemt ikke klantre 77 for. Underholdning ja, max irritation ja!

 

 

BULLET

Efter en kort pause er det endelig blevet tid til BULLET. Det lysende BULLET-logo har fået sig en opgradering siden den sidste tour og er nu vokset i betydelig størrelse. Scenen er skraldet ned til et par amps og et trommesæt. Intet overflødigt! Det her er klassisk heavy i den reneste form der findes.

Bandet går på scenen til Midnight Oil. Et nummer jeg hele tiden har ment var det forkerte valg til et åbningsnummer på Full Pull grundet dens mangel på energi. Men nu sparkede bandet således aftenen igang med nummeret og live er den gudskelov vokset betydeligt. Overraskende tung faktisk. Herligt. Dernæst følger Rush Hour og Full Pull – begge fra den nye – inden bandet efter en kort pause sætter over i det ældre materiale med min BULLET-favorit Pay The Price. Det nummer har bare et eller andet magisk over sig, en følelse af at den bare sidder der!

Man kan mene hvad man vil om Hell Hofners vokal. Men den store mand er simpelthen et ikon for BULLET og en glimrende frontmand. Som når han under Roadking ifører sig en konge-kappe med ordet HELL stående på ryggen samt de to ikoniske nitte-armbånd. Det er old school det her!

BULLET forsøger ikke at opfinde den dybe tallerken. Men deres spilleglæde på scenen, over det de gør, er simpelthen så enorm stor, at man ikke kan gøre andet end at blive revet med. Klichéerne står i kø, guitarharmonier og soloer bliver leveret med overskud,  men BULLET formår stadig at skabe deres eget udtryk. Og så kan de dét dér på en scene, hvor sammenspillet bare svinger så pisse fedt! Og tro mig. Har man fået et par bajere og festen kører så virker det endnu mere!

Lyden er ganske glimrende, dog synes vokalen tiltider ikke at gå helt igennem. BULLET afslutter deres sæt med Stay Wild, Highway Pirates og Bite The Bullet efter godt og vel en time. Hvilket sgu er for lidt. De kunne sagtens have spillet en halv time længere uden det gjorde noget. 13 numre som headliner er ikke nok. Men sådan skulle det ikke gå og lige da festen kulminerede var koncerten slut. Lidt ærligt, men underholdt det blev vi af BULLET’s herlige spilleglæde over den traditionelle bajer-heavy!

Og lad det nu snart gå op for de danske promotere hvor fede og vigtige BULLET er live, så endnu flere danskere kan opdage BULLET! Det fortjener vi alle!