Okay, hvor længe skulle der gå før Slayer blev ugens album….? Så længe!
Sommeren er endelig over os og det får sgu mine tanker til at ryge mere over i afdelingen for tråd, øl, venner og festivaler end problemformulering, teori, analyse og diskussion.
Og denne sommer er Slayer et af de navne man bare ikke kan komme udenom! 15 juni står de thrash-legenderne endnu engang på scenen i Danmark på Helviti på Copenhell!
Soundtracket for undertegnede i denne eksamensperiode har og er fortsat to bands: Machine Head og Slayer. Sidstnævnte med debutten Show No Mercy fra 1983.
Albummet der er blevet selvfinansieret af bandet selv af penge lånt fra Kerry Kings far og udgivet kun 3 uger efter numrene blev indspillet i December 1983, indeholder nogle af ikke bare Slayer’s største klassikkere, men også nogle af de største numre på scenen generelt.
Hvis Black Sabbath stod for oprindelsen af metal-scenen har Slayer med Show No Mercy om nogle været et af de vigtigste bands til videreførelsen af metallen som vi kender den idag. Jo vist tog hele NWOBHM datidens hurtige punk og mixede med metallen, men det var ikke før Slayer og tidens amerikanske thrash-bands, kom på banen, at man for alvor begyndte at mærke den overvældende aggressivitet og hurtighed, der var ved at blive udviklet i metalens dybe undergrund.
Show No Mercy er en thrash-milepæl. Albummet starter rasende derudaf med Evil Has No Boundaries hvor det ikoniske Tom Araya-skrig er første møde med Slayer, om vi altid har kendt! Og derudaf går det nummer for nummer!
Det fede ved netop Show No Mercy er numrenes stærke holdbarhed hvor den NWOBHM-inspirerede The Antichrist, Die By The Sword og Black Magic fortsat florerer i Slayers set til koncerter og helt bestemt er numre vi kan forvente til sommer!
Og tal om Black Magic! Det nummer har måske et af de ondeste åbnings riff’s der nogeninde er skrevet. Mørkt, satanisk og gennemført metallisk!
Kan sgu ikke vente til Copenhell!!