SÅ kom det! Det der startede som en tragisk lukning har i manges hjerter vækket et ustyrligt savn for klippen, savnet for rock og metal og lugten af sved og humle i hjertet af storbyen. Det lader til snart at være slut!
Navnet er Sin City. Det er SORT! Der er KRANIER! Og der er KØD(by..)! Smæk det sammen og få “the worst kept secret”, placeret i kødbyen i København. Infoen er sparsom – men vi holder jer opdateret!
UPDATE:
Vi har ladet os vide stedet byder på hæderlige barpriser, 2 etager og en lille live-scene.
Grand Opening er sat til 13. April, 2012.
UPDATE:
Folkene der åbner Sin City Copenhagen er Martin D’Amour (Rock The Night) og Camilla Cockrock (booker, tidl. The Rock og Pumpehuset). Selve The Rock lever videre i form af arrangementer i Parkens lokaler, Lions & Barrels – så dudes… Vi får nu hele to metalsteder i KBH! Længe leve metal!
7 comments
Mads Kristensen says:
Feb 23, 2012
Oh YEAH
Bettina Jensen says:
Feb 24, 2012
Fedt! Det er sgu gode nyheder!
Sur trunte says:
Feb 24, 2012
Nu må I altså snart have styr på jeres baggrundsviden eller køre noget kildekritik. The Rock var en fysisk natklub der lå på Skindergade. Rock the Night var et event der blev afholdt på bl.a. The Rock på Skindergade. Der er forskel på en natklub og et event.
Det er ikke folkene tilknyttet The Rock, men tilknyttet Rock the Night der står for Sin City. Get your facts straight!
Weiss says:
Feb 24, 2012
Så længe Martin d’Amour ikke hagler os ned, men tværtimod deler den nyhed vi har skrevet, ser vi det ikke som et problem i den forstand at nyheden skal slettes. Det er korrekt at det ikke ikke er folk der sad i ledelsen på The Rock og den er taget til efterretning – men når en tilbagevendende arrangør og en fast booker går sammen er det pr. vores defination at være “bag” et sted. Læs besked på Facebook! Men at man begynder at reklamere for en så stor nyhed som Sin City og så tro at medierne ikke vil hapse den så hurtigt som muligt er naivt og derfor kan sådanne fejl opstå. Glæd jer over at den kommer, og så venter vi til de “rigtige” folk sender meddelelser ud om det! Dette er ikke sket – nyheden blev frigivet som en lille notits. og det fanger medierne.
Nils Krøyer says:
Feb 24, 2012
Folkene bag The Rock er Rasmus Nøttrup og på sin vis også Nils Krøyer, og de har flyttet The Rocks aktiviteter ud på det nye fantastiske metal- og rocksted Lions & Barrels. Det er således IKKE The Rock der genåbner under nyt navn – og slet ikke folke der er hverken bag eller foran The Rock. Men ikke desto mindre ønsker vi Camilla og Martin god vind og velkommen til det nye sted i byen.
Lions & Barrels laver mange arrangementer i samarbejde med de herrer Club TNT’s Luke og Dennis Post – og det kan man vist kalde folkene bag The Rock. Vi kan iøvrigt præsentere Red Warszawa (31/3) – Project Underdog 30/3, Rammstein Jam (5/4), Jamfestival (2/3 og 23/3) The Rock Piratfest (11/5) PRESS PLAY ON TAPE (12/5), Artillery (4/5), Svartsot (6/4), Kæmpe Horrorfest med 3 bands (13/4). Og så er der iøvrigft musik hver fredag og lørdag – bla. i morgen med 7 rigtige rockbands på scenen.
Martin d'Amour says:
Feb 26, 2012
Folkene bag SIN CITY er en usynlig investor og Martin d’Amour og Camilla Cockrock, der har fortid på The Rock som eksterne arrangører af ROCK THE NIGHT i 8 år og som fastansatte på The Rock som henholdsvis kreativ chef i ca. 6 mdr og som booker i et års tid. Derudover kommer der et spritnyt team af bartendere og yderligere ansatte. Der vil muligvis dukke en meget lille antal bekendte ansigter op fra The Rock, men udgangspunktet er, at det er et helt nyt og gennemluftet sted uden skeletter i skabet :)
Vi vil ikke så gerne sammenlignes med THE ROCK men meget gerne med en mindre ramponeret udgave af det gamle TEX i to etager and then some. Men uanset hvad vi siger på forhånd er det i sidste ende publikums dom der er den gældende. Vi lægger os længst muligt i selen for at lave det vi synes, er det ultimative hus for den hårde rock i Danmark/Øresundsregionen. Og hvis det ikke virker – er der ikke noget der gør :) Basta!
Kann says:
Feb 27, 2012
FEDT med et nyt Tex koncept! :) Lad os få stemningen og billig-priserne tilbage! God ledelse og DJ’s der er interesserede i at spille ROCK MUSIK (ikke techno, hip hop og pop musik som det er blevet oplevet spillet på The Rock!!!)
Få nogle nye acts (ikke mere ligegyldig mandestrip og talentløse strippere) fx. laver Pole Studio på Nørrebro super fede ILDSHOWS og mega nice pole-shows til Rock musik.
Og så ved jeg at vi er flere der ønsker DJ’s som kender nok rock til at kunne spille varieret og som samtidig KAN og VIL imødekomme musikønsker fra publikum. For når alt kommer til alt, er det jo MUSIKKEN vi kommer for.
Jeg glæder mig sgu!!
Rock ‘n roll :D