“Du kan roligt finde din indre freak frem og lade dig rive med, når Gel giver Roskilde en lektion i vital no-nonsense hardcore” sådan afslutter Roskilde Festival sin beskrivelse af GEL i programmet. Det stemmer meget godt overens med hvad jeg forventer. En punk og hardcore koncert med fuld smæk på og ikke så meget pis!
Foto: Jannie Ravn Madsen
Bandet indtager scenen. Til min overraskelse har forsanger Sami Kaiser valgt at tage røde djævlehorn i panden. Jeg er ikke helt sikker på formålet, men de matcher da hendes hår og bikinitop i farven. Heldigvis er det ikke der, fokus ender, for vi starter ud med det, vi forventer: punk lige i ansigtet og masser af fart med sangen “Out Of Mind”. Sådan fortsætter vi heldigvis med nogle sange. Bandet og lyden virker til lige at skulle finde sig selv, men så bliver det også rigtigt fedt!
Man når at tænke, “Yes, nu får jeg det punkshow, jeg kom efter,” men så kommer der en mærkelig pause med noget båndet musik, og der bliver skiftet lidt instrumenter. Men okay, så er vi tilbage til musikken, og det lyder godt, men der går ikke længe, før vi igen får pauser. Samtidig virker resten af bandet, udover Sami Kaiser, mest optaget af at kigge på deres instrumenter eller ned i jorden. Der er meget lidt publikums kontakt, så alt vi får, er lidt fra sangeren.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Her opstår udfordringerne med showet, for når GEL spiller, er det fedt. Lækker punk, men som beskrevet i anmeldelsen af SYL, var noget af det, der var med til at gøre SYL-koncerten så god, deres flow i showet. GEL blev ved med at dræbe det flow. De spiller punk/hardcore, hvor energi og fart er en kerne i musikken, så når vi konstant skal have skiftet instrumenter eller en pause, fordi de lige skal stemmes lidt anderledes, så dræber det meget. Man kommer til at spørge sig selv, om det er nødvendigt for musikken, de spiller, at ændre så meget på setup’et. Det tror jeg ikke, og derfor mister jeg og folk omkring mig også mere og mere fokus på showet. Da vi efter 60 minutter er færdige, kan man ikke lade være med at spørge sig selv, om man ikke kunne have skåret mindst en tredjedel væk i pauser og fået et meget federe show?
Det klare svar dertil er: ja! GEL har musikken til et virkelig fint show, men det, der blev leveret, var desværre kun middel, da man endte med at kede sig. Hvis der er brug for i nærheden af så mange instrument skifte og ændringer, bør man hyre en tekniker til det, og mindst ét bandmedlem bør skabe noget liv med publikum, mens det står på. Jeg håber meget, at GEL med mere erfaring retter showet til, for med bedre flow og et kortere show har de musikken til at rive publikum rundt!
