Fredag havde Roskilde Festival ikke sat meget metal på programmet, men heldigvis var der et stort navn i form af amerikanske Code Orange!
Desværre startede det hele med tekniske problemer, der forsinkede koncerten i 20 minutter. Det er ærgerligt, især på en festival, hvor publikum hurtigt kan blive fristet af noget andet.
De kom heldigvis igen, og efter en lidt svær start, hvor lyden skulle på plads – ikke fordi den var Lorna Shore dårlig, men det gik langsomt, mens den første cirkelpit blev startet op på scenens opfordring. Publikum adlyder, mens ”Grooming My Replacement” bliver tæsket ud fra scenen.
Heldigvis bliver lyden løbende bedre og ender med at være helt god. Jami Morgan fortæller os, at det er tourens sidste show. Desværre kan man godt
mærke det. Bandet kæmper for at give os et fedt show, men energien er ikke helt på 100%. Selvfølgelig ville mange bands være lykkelige for at have den energi, som Code Orange har denne fredag på Roskilde Festival, men jeg har set det bedre fra dem før.
Jami Morgan virker under dele af showet mere som en hypeman og kræver, at publikum er vilde, og at vi her under teltet ikke er som det kedelige
samfund udenfor! I disse perioder står Reba Meyers for den primære vokal, og hendes mere kontrollerede og mindre vilde stemme giver en god balance i lydbilledet. Dog medfører det også, at tempoet falder. På den måde balancerer Code Orange mellem at skabe energi og vildskab samt at skabe et bedre lydbillede. Det sidste er helt sikkert mest spændende på lang sigt, så de skal nok finde en løsning, der sikrer, at energien både på scenen og hos publikum forbliver lige så høj, uanset hvem der synger!
Det hele afsluttes med nummeret ”Forever” og en stor wall of death. Selv om teltet ikke var nær så fyldt, som Jami Morgan mente, lykkedes det alligevel at få mange med og afslutte koncerten på toppen og sende metalfansene på Roskilde ud i sommeraftenen med en god følelse af, at de også fredag fik et stærkt metalnavn på festivalen!