Hele pladsen er åben på årets Roskilde Festival, men vi fortsætter onsdag, hvor vi slap tirsdag på Gaia-scenen. Dog går vi fra dansk punk til amerikansk Scowl. Bandet blev sent tilføjet til programmet, da Destroy Boys måtte aflyse.
Foto: Martin Horn Pedersen
Der var debat om, hvorvidt vi skulle se hardcore eller punk før koncerten. Efter koncerten er jeg stadig ikke sikker på, om jeg kan give et klart svar – vi fik nok begge dele!
Fra starten er der fuld fart, og jeg har heldigvis fundet plads ved siden af en god ven, da den første cirkelpit åbner op i takt med musikken! Så er vi i gang, der er pit og liv på scenen fra start til slut, men selvom bandet på plade varierer mere i deres lyd, så det ikke bare er 100 km/t ligeud, så får vi primært det samme her live. Det er ikke dårligt, men det bliver meget ensformigt, og man føler ikke rigtigt, at bandet bringer noget nyt med ud over gentagne gange at nævne deres navn og reklamere for merchandise.
Det kan let lyde lidt negativt, men det var det ikke. Udover energi og de klassiske punk- og hardcore-elementer er der bare ikke så meget at berette om koncerten. Bandet spillede fint, og Kat Moss leverede sangene, jeg havde bare håbet på mere baseret på deres plader. Men så blev onsdag sat i gang med et ordentligt los energi!
Så alt i alt var det en fin koncert med masser af energi, men den vil ikke stå klart, når støvet har lagt sig på Roskilde, og folk diskuterer, hvad de oplevede i år.
