Søndag den 29. januar kunne man have gemt sig i vintermørket hjemme på sofaen, men heldigvis valgte mange at bruge tiden på en anden måde. De besøgte et udsolgt Hotel Cecil, hvor Shadow Of Intent headlinede en deathcore aften. Selvom lineuppet ændrede sig på grund af mange Corona-udsættelser, hindrede det ikke både bands og publikum i at være klar.

Foto: Martin Horn Pedersen

Kl. 19.00 indtog det australske deathcore band, To The Grave, scenen, som første band. Forsangeren indtog scenen med en maske, mens der blev brølet igennem. Efter et par sange blev masken fjernet, men musikken blev den samme hele vejen – breakdowns, fart og skrig. Der er ikke noget galt med To The Grave, men de virker mere optaget af at fremstå skræmmende på scenen og kræve mere af publikum, selvom publikum var mere engageret end forventet for et første band en søndag. End de var på at spille noget udover det basale.

Så da vi 25 minutter var blevet vi sparket i gang, og selvom det var fint, er det ikke en koncert, man husker særligt længe.

Her efter skal der dog ros til både spillested og bands, under 15 minutter efter stod næste band klar på scenen. Ikke så meget pis der, det er søndag og 4 bands, så alle vil gerne fremad.

Næste navn er Angelmaker der ved første øjekast skilte sig ud ved de mange mennesker på scenen og 2 frontmænd. De to sangere giver virkeligt meget til live

Foto: Martin Horn Pedersen

koncerten, hvor man på plade kan gøre mange ting og samme person i teorien kan synge clear og growle og bare mixe det sammen, så kan man ikke snyde sådan live og der er sammenspillet mellem de to, den stor oplevelse.

At sige en er clean og den anden growl vil også være forkert, da begge er ret brutale i deres lyd og har styr på deres stemme. Deres sammenspil oven i den brutale deathcore, derfor får selskabet af melodiske stykker undervejs, som er med til give lydbilledet noget mere og varieret end blot den brutale deathcore, og det er lækkert oven på den ene omgang, vi netop har været vidner til.

Igen kører vi showet igennem på omkring de 25 minutter, det er fedt, bandet spiller godt og bliver virkeligt båret af de to sangere der giver dem noget unikt. Så det løfter allerede virkeligt aftenen.

Atter et kort og hurtigt skifte inden det sidste opvarmningsnavn Enterprise Earth så kommer der sgu en 3. form for deathcore på banen, for selv om deathcore er kernen i musikken, så er der ingen tvivl om, at bandet syntes at den klassiske heavy metal har en fed lyd, og den bringer de ind i musikken.
Bandet har ingen originale medlemmer mere, men Gabe Mangold der har været med længst er da også iført en Judas Priest tshirt, så ikke overraskende lyden trækker i den retning.

Det der står mest klart under hele koncerten er, hvor glad Gabe er for at spille guitar, der er ingen tvivl om han har det mega fedt med det, og han er dygtig! Som publikum er det bare rart at kunne se og mærke, at folkene på scenen gerne vil det, og kan lide det de laver. Selv om de fleste af medlemmer af bandet er nye virker de godt sammen, men måske igen ikke så meget man husker udover Gabe. At de også fik lov spille 40 minutter mod de andres omkring 25, tror jeg ikke var godt for nogen, havde de få lov giv den fuld gas i 25 minutter så havde man bagefter stået med en langt bedre oplevelse, mens det nu føltes ret langt og man faktisk gerne ville til at komme i gang med hovednavnet.

Det skulle vi snart få lov til, skiftet tog lidt længere, men stadig fint og professionelt. Da Shadow Of Intent indtager scenen bliver der skuret op for lysshowet og man kan godt mærke, så snart de begynder at spille, at de lige er det niveau oppe, når det kommer til lyd og lys.

Bandet der startede ud som et studie projekt med sange der handlede om xbox spillet Halo, var nu klar til at indtage Hotel Cecil (Med hvad jeg mindes er deres første danske koncert).

Foto: Martin Horn Pedersen

Med sanger Ben Duerr i front er Shadow Of Intent klar til vise hvad vi har savnet, mødet mellem det symfoniske og deathcoren. Det sker i langt højre grad end hos Angelmaker. Det er tydeligt, at her er det en kerne i musikken at det symfoniske får lov at spille en stor rolle og det virker!

Efter en aften med masser af breakdown, skrig og fuld tæsk på, så er det at slutte med et større lydbillede helt perfekt, særligt da den røde tråd forsat er med os. Så selv om der er langt fra To The Grave til Shadow Of Intent, så falder ingen af bandenes lyd udenfor og på den måde har været en stærk opvarmning til det hovedshow vi nu får, hvor der bliver spillet hurtigt med et symfoniske backtrack der løfter lyden op. Det er ikke fordi vi er et helt andet sted Ben Duerr og medskaber af bandet Chris Wiseman har tydeligvis lykkes med at skabe et band med en lyd, der kan få selv en core dreng som undertegnet, til at syntes er stærkt med det ekstra i lydbilledet da vi forsat får vores breakdowns, tempo og brutale vokal, selv om den til tider bliver afløst af fin clear vokal.

Publikum virker til at elske hvad de får og der bliver mosh, danset, crowedsurfet løs de ca. 70 minutter koncerten står på!

Der skal lyde en stor ros for den effektive afvikling af koncerterne, der på trods af 4 bands og en søndag gav en mulighed for at nyde det hele, uden bekymre sig om at nå det sidste s-tog hjem, og at finde 4 bands der på hver siden måde gav et godt bud på deathcore, var fedt. Det var med til at vise hvor meget genren kan.

Så glad og tilfreds gik turen hjem efter en stærk afslutning af Shadow Of Intent