Det er nok ikke gået nogle forbi, at D-A-D spiller en helt særlig “by request” koncert til sommerens Copenhell. Det betyder at vi ENDELIG langt om længe kan få så mange numre fra bandets hårdeste skive at høre live som muligt! Den chance  skal naturligvis gribes!
Vi giver jer her en håndfuld grunde til at stemme sort, når I nu skal vælge sætlisten til sommerens store D-A-D koncert.

Times Swallows Time
Du har mulighed for at stemme på den geniale “Time Swallows Time”. En B-side der blev udgivet i forbindelse med Helpyourselfish. Aldrig før er den blevet spillet live. Men nu er chancen der!!

Riffs, Riffs, Riffs
Helpyourselfish oser af tæske lækre massive riffs! Husk der findes andet en Reconstrucdead på denne plade og vi elsker de eksplosive riffs i tracks som “Written In Water” , “Naked” , “Are We Alive Here” , “Soulbender” og vi kunne blive ved.

Tyngde
Helpyourselfish er uden tvivl D-A-D’s hårdeste album til dato. Og desværre også ét af de mest oversete i livesammenhæng. Det er kun naturligt at sange fra en SÅ tung D-A-D skive skal spilles på Copenhell. Kom nu! Det skal de fandme.

No Fuel og Riskin It All er blevet spillet i sin helhed
D-A-D har allerede spillet No Fuel og Riskin It All i sin helhed. No Fuel blev bl.a. spillet sidst D-A-D var forbi Copenhell i 2014. Og på turnéen i 2016 spillede de begge plader fra start til slut. Nu er turen kommet til Helpyourselfish! Og det skal naturligvis ske på Copenhell!

Du er metalhead fra 90’erne!
Vi vil godt vædde med at langt størstedelen af jer der var unge og metalheads i 90’erne dyrkede Helpyourselfish på lige fod med udgivelser fra Pantera og Alice In Chains. I 1995 udkom Helpyourselfish og I vil alle naturligvis gerne et smut tilbage til ungdommen igen.

Ikke en Metallica
Når I så har stemt på sange fra Helpyourselfish skiven, så sørger I naturligvis alle for, at der ikke går Metallica By Request i den i de sidste valg. Hvilket vil sige, at i IKKE stemmer på sange, som bandet normalt spiller. Lad os nu høre andet end Sleeping My Day Away, Bad Craziness, Everything Glows og It’s After Dark. Hvis du endnu ikke har hørt dem live er det fandme din egen skyld.

Så kære venner: SÆT I GANG og lad os SÅ få fisken på Copenhell til sommer!

Her er tracklisten til inspiration

Time Swallows Time
Reconstrucdead
Written In Water
Helpyourselfish
Soulbender
Prayin’ To A God
Naked (But Still Stripping)
Are We Alive Here???”
It’sWhenIt’sWrongIt’sRight
Candid
Blood In/Out
Flat
Unowned

Stem her