Saor

Januar er notorisk bare en mørk, kold, regnfuld og “trist” måned. Derfor er den første måned på året også bare den perfekte måned at lytte til black metal på.
For mit vedkommende må denne black metal så samtidig også gerne være krydret med en god del melankoli, atmosfære og så naturligvis leveret af musikere med noget på hjerte.

… Og så behøver det ikke nødvendigvis at komme fra Norge eller Finland eller være vildt meget Satan.

På det seneste er det f.eks atmosfærisk black metal fra De Britiske Øer, der har roteret på pladespilleren herhjemme. Nogle af disse bands vil mit sorte hjerte meget gerne dele med jer i dette blogindlæg.

For De Britiske Øer har bestemt bands at byde på, hvis man er til det sorte. Uden at det nødvendigvis behøver at være gamle travere som Venom eller Cradle Of Filth.

Det er bands der samtidig lader sig inspirere af deres omgivelser, nærområder eller dets lands historie. Hvad enten dette kommer fra de smukke vidder i det skotske højland, det regnfulde Irland eller lader sig drage af Englands mørke fortid.

Jeg er naturligvis klar over, at der findes flere end disse jeg kommer med nu. Men de følgende 4 er dem jeg har lyttet mest til på det seneste.

Saor

Første stop på denne vores lille tur til de mørke Britiske Øer er Skotland. Nærmere bestemt Glasgow. Her finder vi nemlig Andy Marshall. Multiinstrumentalisten har siden 2013 skabt flere store værker med enmandshæren Saor. Det seneste mesterværk “Forgotten Paths” er fra 2019.

Saor betyder “fri” på Skotsk gælisk og det er på mange måder sigende for Saors musik, der både er kaotisk og støjende. Men bag alt støjen, råb og skrig, tårner enorme melodier sig frem og skaber et glimt af håb og ja – frihed. Det er den følelse jeg i hvert fald bliver ramt af, når jeg lytter til Saors smukke og melankolske black metal.

Virkemidlerne er der mange af. F.eks er der enkelte elementer af traditionelle skotske instrumenter, som sækkepiben og brugen af violiner. Men frygt ej. Du behøver ikke at lade dig skræmme væk af det, da disse instrumenter her har en tilbagetrukken effekt, der blot er med til at styrke det atmosfæriske element. Disse står ikke klart frem i lydbilledet. Et lydbillede der hovedsageligt er domineret af klassisk og velproduceret black metal af den melodiske og melankolske slags og hvor det er den skotske arv, historie og natur der bliver sunget om.

Saor har udgivet 4 fuldlængder siden 2013, hvoraf den seneste “Forgotten Paths” altså er fra sidste år. Titelnummeret her bliver i øvrigt gæstet af Neige fra Alcest.

Seriøst. Nyd det her stykke musik. Det er fandme smukt.


Winterfylleth

Vi tager en tur længere syd på. Til England.

De Britiske Øer har godt nok ikke lige så mange bands at byde på som vi har her i norden, når det kommer til atmosfærisk black metal. Men dem de har, og som turnerer i stor stil, er virkelig gode.

Winterfylleth fra Manchester er et godt eksempel på et sådan band. Med udgangspunkt og lyrisk inspiration i Anglo-Saxon litteratur, den tidlige engelske historie og naturen, er Winterfylleth et af de fineste black metal bands til at udspringe fra England i disse år.
Det er et band der har udgivet ny musik on-off siden 2008’s “The Ghost of Heritage” .

6 fuldlængder er det blevet til med den seneste “The Hallowing of Heirdom” fra 2018. En plade hvor de for første gang går unplugged og spiller rent akustisk. Med dette setup spiller de bl.a. på årets Wacken Winter Nights til februar. En festival som vi i år vælger at dække og som I kan læse meget mere om meget snart.

Winterfylleth’s black metal er lige på og hårdt, men stadig med atmosfæren helt ude på tøjet.
Er du ny til Winterfylleth vil jeg klart anbefale dig at tjekke “Whisper Of The Elements” ud. Nummeret er taget fra albummet “The Divination of Antiquity.”


Wolvencrown

Et af de nyeste skud på black metal stammen i England kommer fra Nottingham. Wolvencrown’s debutalbum “Of Bark and Ash”, udgivet via Avantgarde Music i 2019, har jeg lyttet en del til på det seneste. Der er ingen tvivl om at de er det mest “beskidte” og “rå” af de tre bands, som jeg netop nu har præsenteret for dig. Produktionen er simpel og er nok den af de tre, der i virkeligheden minder mest om de tidlige norske 90’er udgivelser. Den trve black metal lever i bedste velgående hos Wolvencrown.

Bedøm selv:


Primordial

Og så til Irland. For det er kort og godt umuligt at snakke om black metal fra De Britiske Øer og så undlade de største af dem alle. Primordial behøver næppe den store introduktion. Men så alligevel. Det tog en dansk booker 23 år at booke dem til en koncert i Danmark. Hvad sker der for det?! Men en kæmpe tak skal lyde til Jeppe Nissen, for at lade det ske på Copenhell i 2015!

Siden dén koncert har Danmark taget ufattelig godt imod Alan Averill og co, der efter tjansen på Copenhell har spillet et hav af anmelderroste danske shows. Ikke mindst ved de to koncerter sidste år på hhv. Viborg- og Aalborg Metal Festival.

Primordial er simpelthen i en liga for sig. Ingen lyder som dem og det kan de tildels takke den altoverskyggende frontmand, Averill, for. Hans smertende og angrende vokal lyder som ingen anden og live bliver det kun bedre, når det teatralske aspekt skaber en hypnotisk effekt for alle, der vil lade sig opsluge i Primordials formørkede og ondskabsfulde univers.

Bandets sammenblanding af keltisk inspireret folk og black metal har givet Primordial sejre på sejre siden debutten i 1995. Ikke mindst på en af ’10ernes bedste udspil “Where Greater Men Have Fallen” og “To the Nameless Dead” fra 2007. Det er på denne udgivelse, at du finder “hittet” “Empire Falls”, der altid vil være at finde i Primordials sætliste.

Skal du have en oplevelse af de store bør du virkelig dukke op til Heathen Crusade III, når Primordial spiller med Moonsorrow og Rome i Pumpehuset d. 24 april. Billetter kan du købe her.