Primordial på Wacken 2019
Alan Averill har altid været det naturlige omdrejningspunkt hos irske Primordial. Frontmandens evne til at suge os ind i irlændernes mørke univers har alle dage været bandets sande force.
På Wacken forsøgte Averill ihærdigt, at få Bullhead teltet med sig. Men efter så mange dage på festival gjorde benene og ryggen ondt og det var svært at lade sig rive med.
På baggrund af det, en skramlet lyd og en på ingen måde godkendt festival-setliste, blev koncerten med Primordial på Wacken desværre lidt af en fuser.
Det startede ellers solidt med “Where Greater Men Have Fallen”. Det teatralske aspekt i den mørke folk/black-metalliske lyd var helt perfekt. Desværre vælger bandet så herefter, at kaste sig ud i hele tre sange fra den seneste “Exile Amongst the Ruins”. Ikke at det er en dårlig plade. Men for en festival, hvis publikum har hørt musik i 5 dage op til denne koncert, gik der fuldstændig dødevande i koncerten og momentum røg. Det var for de flestes vedkommende bedre at søge mod baren, da man ikke rigtig kendte det nye materiale. Og desuden er materialet nu heller ikke synderligt “festival-venligt”.
Det burde Primordial have forudset. Alligevel må man have respekt for, at bandet lander tre helt nye sange, hvor den længste “Nail Their Tongues” tager 9 minutter og den korteste “Stolen Years” på 5 minutter, foran en træt crowd. Det kræver selvtillid. Uheldigvis lykkedes det bare ikke for dem denne sene eftermiddag.
Mod slutningen af koncerten kom vi omsider tilbage på rette spor. Den mørke “The Coffin Ships” og den naturlige afslutter – hittet – “Empire Falls” satte et fint punktum for en, desværre, kedelig koncert med Primordial. Den dårligste jeg endnu har set, med det ellers så fantastiske band.
