Dizzy Mizz Lizzy på Grøn Koncert. Foto: Weiss

Få bands kan samle os danskere som Dizzy Mizz Lizzy. Fra den hardcore metal og rockfan til mainstream publikummet. I år er første gang nogensinde, at Dizzy prøver kræfter med den omrejsende festival, Grøn Koncert, som jo naturligvis primært rammer ned i den sidstnævnte del af publikum. Det gjorde bestemt ikke oplevelsen i Valby Parken mindre skidt!

Som den ultimative headliner på dette års Grøn Koncert (bevares, Anne Sanne & Lis gjorde det bestemt også godt!) gik trioen, ført an af Tim C, præcis på slaget 20.25, på scenen i Valby Parken til et brøl af begejstring fra publikum. Jeg mindes ikke, i de år jeg har været på Grøn, at så mange er blevet til det afsluttende navn. Men denne aften er vi altså mange samlet i Valby. Der er total udsolgt og stemningen til Dizzy’s afsluttende brag af en koncert er helt i top.

Med “I Would if I Could But I Can’t” fra den seneste plade “Forward In Reverse” og med et gigantisk brag af et festfyrværkeri kommer bandet sikkert fra land. Dizzy ved godt, at de er det helt store rocknavn i år og har udsmykket scenen på passende vis. En mur af hhv. Marshall og Sunn-forstærkere er linet up og Søren Friis’ store trommesæt har atter to stortrommer. Folket skal have tung rock i både lyd og udtryk.

Tungt bliver det allerede i andet nummer, da vidunderlige “Brainless”, med sit tunge groove banker publikum i knæ. Alt sammen pga. et velspillet band, der spiller uhyre tight efter 6 koncerter i streg på Grøn Koncert. Jeg mindes simpelthen ikke at have hørt Dizzy så tight og velspillet før. Det var ren verdensklasse.

Fra “Brainless” fortsætter vi over i det mere klassiske materiale med “Glory” og “Barbedwired Baby’s Dream”, hvor nostalgien for alvor tager fart. Begge bliver de leveret med overskud og med en legesyge ikke set længe. Begge sange bliver udvidet med en passende jam-session, hvor Tim C i et forrygende sammenspil med Martin Nielsen på bas og Søren Friis på trommer, syrer ud i lange soloer og herlige grooves.

Dizzy Mizz Lizzy på Grøn Koncert. Foto: Weiss

“California Rain” er titlen på det helt nye nummer, som bandet præsenterer for os midtvejs i koncerten. Et nummer der viser et langt mere tungt Dizzy end før hørt, med et mainriff, der næsten kunne betegnes som stoner. Af et Dizzy-nummer at være var det her i hvert fald i den tunge ende. Plade nr 4 er på vej lover Tim C.

Højdepunkter som “Rotater” og den smukke “11:7 PM” sender fællessangen helt i vejret og er nu engang tydelige eksempler på Tim’s kæmpe kapacitet som sangskriver. Det er bare voldsomt stærke sange.

Med et kæmpe brag runder Dizzy koncerten af med “Waterline” og den uundgåelige “Silverflame”.  Bandets første runde på Grøn Koncert er et overstået kapitel og der stemples ud på bedst tænkelige måde.

Med tanke på hvor mange afdankede rockbands (var der nogle der sagde Stone Temple Pilots og Slash), der spillede på Copenhell i år, ja så er det sgu lidt sjovt at Dizzy på selveste Grøn Koncert kunne rive dem alle af banen. Måske er det på tide at Copenhell giver DKs bedste rockband en plads på hovedscenen?

Jeg caller Dizzy Mizz Lizzy (med en ny plade?) for en koncert på Refshaleøen i 2020!