Så er det amerikanske hardcore band fra LA tilbage! Terror er om nogen dét band, der har vist vejen for hardcore de sidste mange år. Ikke fordi de som sådan har ændret genren, men de har leveret stærke albums og liveshows, der har hjulpet med at holde genren i live siden 2002.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen.
Nu er de tilbage med deres 7. studie album ”Total Retaliation”, et album med 13 sange, der stadig holder sig på lige under de 30 minutter. Ingen slinger i valsen her.
Terror spiller stadig hardcore, men fart og kræft. Stærkt går det altså, men for fann’ der er jo heller ingen grund til at spilde tiden vel?
På albummets åbningsnummer ”This World Never Wanted Me” får vi efter en rolig opbygning en Scott Vogel, der råber ”I know the pain you feel to well – it is all too real” med så store en overbevisning, at man slet ikke er i tvivl om, at han mener det og man som lytter føler, at han har ret. Samtidig er nummeret bygget op på en måde, så man slet ikke er i tvivl at det her blive én kæmpe stor moshpit basker, når først det bliver leveret live.
Gennemgående byder albummet på stærke riffs, gode melodier, men hvor man også finder styrken i de stærke breakdowns og ”slås” riff.
Det hele bliver dog lidt mærket i det 8. track, da vi får en trap-beat og en mærkelig rap vokal indover, det virker fuldstænding fejlplaceret og det er meget svært at gætte, hvad tanken bag nummeret ”Post Armageddon Interlude” er. Næste nummer ” Spirit of Sacrifice”, skiller sig også ud med en anderledes lyd. På trods af at vi nu er tilbage i mere kendte toner, så er det ikke længere klassiske Terror hardcore. Det virker generelt som om, at bandet har valgt, at prøve lidt nyt af i nogle af numrene mod slutning af pladen, hvilket alt i alt er fint selvom de ikke alle er lige spændende. Men da resten af pladen består af klassisk hardcore, leveret med en power og energi, som kun få kan matche, så bliver det ikke et problem.
Opsummering: Terror leverer med “Total Retaliation” klassisk energifyldt hardcore, som Terror har leveret den i mange år nu. Særligt Scott Vogel er altid til at genkende, derfor bør ”Total Retaliation” også finde vej til rotationen, hos enhver hardcore fan. Og så er det bare at håbe på, at de danske bookere henter dem til landet igen snart, da hardcore bare er bedst live.
Lyt specielt til: This World Never Wanted Me, Mental Demolition, Resistant To The Changes
For fans af: Comeback Kid, Madball, Hatebreed