Skambankt. Foto: Martin Horn Pedersen
Torsdag aften gik turen mod Hotel Cecil hvor Skambankt skulle spille.
Koncerten er anmeldt af Martin Horn Pedersen
Mens Skambankt er et kendte navn, så er Hotel Cecil en noget mere ukendt størrelse. Bevares mange ved nok godt, at det er det gamle Jazz House, der nu er blevet lavet om til et nyt spillested. Her på Blastbeast har vi dog ikke besøgt stedet før. Så en kort beskrivelse bør være på sin plads.
Man kommer direkte ind i en bar. Absolut et pænt område der oser af kvalitet og luksus. Selve koncertsalen skal findes i kælderen, hvor baren, der ligeledes er pæn og flot, er placeret i den ene side af salen. Ligeledes kan der kan rulles et teatertæppe for, så bar og scene bliver adskilt. Alt i alt et hyggeligt og ganske pænt sted. Dog ikke der, at man forventer at møde en masse metalkoncerter. Nu skulle vi så heldigvis også til norsk rock denne aften og til det passede det helt fint.
Danske ”The Elephant Suit” var hevet ind som support. De gik dog først på et kvarter efter annonceret tid. En lidt træls start på aftenen. Men de spillede en fin omgang alternativ rock, med nogle hårdtslående øjeblikke. Alt i alt en fin lille opvarmning, inden vi nåede til det som det hele handlede om; nemlig Skambankt.
Skambankt
Hvis man gik og troede, at de norske gutter var kommet for at spille en masse fra deres nye album ”Horisonten brenner” så tog man grueligt fejl.
Med ”Anonyme hatere” fra 2014 albummet “Sirene” bliver koncerten sparket i gang. En start der desværre lider under, at Terjes vokal er alt for lav og druknes i rocken.
Vi bliver derefter hevet helt tilbage til starten med ”Skambankt,” til stor glæde blandt publikum og da den bliver fulgt op af ”Dynasti”, så er stemning allerede på kogepunktet.
Vokalen er samtidig ved at finde sin plads, uden dog at være helt perfekt i lydbilledet. Det var dog også den eneste klage, der var at sætte på lyden. Så på det punkt virker Hotel Cecil til have styr på forholdende.
Første ca. midtvejs i koncerten støder vi på aftenens første og eneste nummer fra den nye plade. Titelsangen ”Horisonten brenner.” En mere rolig, smuk og afdæmpet sag.
Skambankt. Foto: Martin Horn Pedersen
Der går dog ikke længe før vi igen er oppe på alle kedler.
Den norske protest rock får nemlig lov til at komme fuldt ud denne aften. For selvom vi allerede har fået to numre fra debuten i form af ”Skambankt” & ”Panzersjokk!,” så bliver vi også forkælet med ”Desertør!” og ”Me Sa Nei!” som aftenens sidste sange i hovedsættet.
Der skal ingen tvivl være om, at disse sange er ældet særdeles godt og publikum, både de ældre, der ser ud til have været med i mange år og de unge i front, giver den gas og virker glade for valget af setliste denne aften!
Først får vi to ekstranumre, inden bandet igen kommer på scenen og får serveret et par shots, som de efterlyste tidligere aftenen!
Efter lidt drillerier fra scenen sluttes festen af på toppen, da bandet spiller ”Min eliksir” til stor jubel og dans blandt publikum. På den måde bliver en stærk aften, med de norske hard rockere afsluttet helt som den bør og bandet fik vist, at de fortsat kan skrue en stærk setliste sammen, som kan få København til at hoppe og synge en torsdag aften.
