Årets sidste metal for undertegnede, på dette års Roskilde Festival, stod en gammel kending af festivalen for.
Phil Anselmo har tidligere givet mindeværdige koncerter på Roskilde Festival. De fleste af os husker sikkert Down’s fantastiske koncert på Arena i 2009 og så naturligvis hans solokoncert på selv samme scene i 2014? Denne huskes måske mest for frontmanden’s lettere berusede tilstand.
Som vi alle godt ved, har der siden dengang, været en hel del tumult omkring personen Anselmo. Medier og kollegaer har været ude med riven, efter han i en mega brandert råbte “white power”, til en koncert. Det resulterede i flere koncert/festival aflysninger. Ikke mindst med Down.
Nu virker det dog som om at Phil Anselmo er kommet op igen. Manden har fået sine tæsk. Men nu, med Scour har frontmanden igen fået solidt fat i den ekstreme del af metallen og alkoholen er skiftet ud med vand. Sådan var det i hvert fald på Roskilde Festivalen’s sidste dag, hvor det virkelig føltes som om, at Anselmo rent faktisk, og helt igennem inderligt mente, at han var glad for, at vi var mødt så talstærkt op på Pavilion.
Frontmanden både lød og så desuden godt ud igen, efter han i flere år har virket træt. Det klædte Anselmo, at have smidt et par kilo og rent faktisk have fået luften tilbage.
Med Scour har han fået skruet et ekstrem metal projekt sammen, med medlemmer fra bl.a. Pig Destroyer og Cattle Decapitation, der musikalsk er en ret sej blanding af black metal og grindcore. Scour har blot udgivet 2 EP’er. Så det var langt fra det store bagkatalog, der ventede os til denne koncert. På trods af det, er projektet åbenbart alligevel så nyt, at Anselmo selv, var nødt til at have tekster stående på sit medbragte nodestativ. Det virkede på én gang både mega komisk, men også ret sødt. Store og “farlige” Anselmo var nødt til at have teksterne skrevet ned, på trods af, at ingen alligevel kunne forstå hvad der blev sunget. Go griner!
Musikalsk er Scour dog så som så. Der er ingen tvivl om, at det var Anselmo folk var kommet for snarere end den ekstreme metal. Der blev blastet igennem, men Scour mangler endnu at få skrevet de helt fede sange.
Det stod i hvert fald i skærende kontrast til slutningen, som blev koncerten’s helt, helt store åbenbaring. Pitten eksploderede i ren eufori, da frontmanden dedikerede Pantera’s “Slaughtered” til nu afdøde Pantera-trommeslager, Vinnie Paul. Et smukt øjeblik, hvor historiens vingesus ramte én præcis hvor den skulle. At have Anselmo til at spille på Roskilde Festival, lige efter Vinnie Pauls død, virkede som den perfekte hyldest til trommeslageren og Pantera generelt. Og hvis ikke du var revet med allerede nu, så blev du det i hvert fald, da endnu en Pantera-klassiker blev skudt afsted. Med “Strength Beyond Strength” sluttede Scour nemlig koncerten af.
En koncert der lige skulle i gang, men som midtvejs, og særdeles i slutningen blev en rendyrket metallisk åbenbaring.