Når der inviteres til metal i DR Koncerthuset’s fine rammer, så ved man bare, at noget unikt er i vente!
En kold søndag aften i marts var bestemt ingen undtagelse. Her lagde finske Apocalyptica omsider vejen forbi Danmark igen efter flere års fravær. På en tour, hvor de genopliver deres akustiske debut “APOCALYPTICA Plays Metallica by Four Cellos.”
Hvor mere rendyrkede metalnavne som Dream Theater og Opeth begge har prøvet kræfter med Koncerthuset’s smukke amfiscene, var turen nu kommet til Apocalyptica.
Tanken er sjovt. Det er sjovt at bruge Koncerthuset’s scenerum til noget andet end blot klassiske koncerter. Når det drejer sig om metalbands skal det naturligvis bare give mening.
Det går ikke at smide et ekstremt dødsmetal band ind i dette rum. Men med bands, der gør brug af mange musikalske nuancer for at fremme deres dynamik, er dette rum naturligvis helt oplagt. Derfor er det godt set at afholde koncerter med progressive navne som Dream Theater og Opeth derinde. Det skulle også vise sig, at være de helt rette omgivelser for Apocalyptica.
Hvor jeg før har oplevet vind og høj sol ødelægge koncertoplevelsen med Apocalyptica på Wacken’s True Stage, var det at komme ind i en smuk koncertsal som DR’s det helt rigtige. Her kunne man for alvor nyde musikken og de mange nuancer, som de ekstremt dygtige musikere i Apocalyptica formår at frembringe på deres celloer.
Finnerne virkede også oprigtigt stolte over, at få lov til at spille koncert i disse rammer. En koncert, der udelukkende bestod af deres egne fortolkninger af Metallica’s klassiske sange.
Selve showet var delt op i to akter . Den første var et rendyrket akustisk set, hvor de 4 musikere sad forrest på scenen og leverede deres fortolkninger af sange som “Enter Sandman”, “Master Of Puppets” og “Welcome Home (Sanitarium)”. Ingen vokal, ingen guitar, ingen bas og ingen trommer. Kun de fire cellister.
Det var hypnotiserende at opleve deres musikalske ekvilibrisme som mega tekniske cellister. Tænk på, at disse musikeres tekniske kunnen fremstår helt nøgent, som de sidder der på scenen. Spiller bare én forkert kan det omgående høres og her er det altså umuligt, at skjule sig bag en lydmur af distortion og en hårdt bankende rytmesektion. Samtidig var det ganske imponerende at opleve, hvor tight et Metallica arrangement rent faktisk kan spilles, og hvor tydeligt det er, at metal og klassisk musik er beslægtet i forhold til sangskrivning.
I anden del af showet kom der lidt mere gang i musikerne. Showet steg i intensitet. De fik en trommeslager på scenen og intensiteten og det hele blev en del mere hårdtslående. Men fortsat var det hele spillet instrumentalt. Klimaks var i en imponerende veludført udgave af “Battery”, der for alvor slog en streg under, hvor dygtige musikere de her fire rent faktisk er.
Da Apocalyptica sluttede af med trekløveret “Seek And Destroy”, “Nothing Else Matters” og “One” kunne de, velfortjent, modtage den udsolgte sal’s enorme hyldest.
Næste gang vi er i Koncerthuset er d. 15 april til Wardruna.