Heavy metal all the way! Accept bragede atter engang afsted, med den reneste og über strameste heavy metal du kan opspore i dag. Søndag aften blev Store Vega lagt ned – næsten i hvert fald!
Night Demon
Inden tysken indtog scenen, i det pakkede Store Vega, var det op til amerikanske Night Demon, at bringe heavy’en til folket. Trioen har to plader ude netop nu. 2015’s “Curse of the Damned” og “Darkness Remains” fra 2017. Stilistisk gør bandet sig i, hvad der vel bedst kan kategoriseres som Iron Maiden inspireret heavy metal, uden at sanger og bassist, Jarvis Leatherby, dog langt fra kunne imponere, med sin relativt spinkle vokal.
Og det er i virkeligheden Night Demon’s største mangel eller problem. Vokalen halter simpelthen bagud i forhold til det instrumentale, som faktisk svingende ganske fedt.
Det blev tæsket igennem fra start til slut. Så meget at trommeslager, Dusty Squires, i starten af sættet flækkede sit stortrommeskind og efter flere roadie-forsøg på at redde skindet, med gaffatape, måtte Accept-trommeslager, Christopher Williams, træde til med sin ene stortromme. Utroligt nok endte dette hele besynderlige scenarium ud, som en fordel for bandet, der tog det med oprejst pande, gode jokes og et smil på læben.
Stemningen steg i salen og da bandet rundede af med “Wasted Years” virkede vi klar til Accept, efter en lidt blandet fornøjelse med Night Demon.
Accept
Accept er ved at nå afslutningen af deres enorme “Rise Of Chaos” turné. Frygtede man for trætheden hos de aldrende tyskere kunne man derimod godt tro om igen. Spilleglæden lyste ud af øjnene på samtlige medlemmer, i den godt og vel, 2 timer lange koncert.
4 albums er udgivet siden bandet for alvor kom tilbage i 2010, med Mark Tornillo i front. Hvor den første af de 4 nye “Blood Of The Nation” står som en rendyrket ny-klassikker, er der lidt længere mellem de helt fede sange på den nyeste “Rise Of Chaos” og det kom desværre til udtryk denne aften.
For efter en fantastisk start, med sange som “Die By The Sword”, “Stalingrad”, “Restless And Wild” og “London Leatherboys” tabte koncerten en anelse momentum midtvejs, da Accept valgte, at spille 4 helt nye sange fra “Rise Of Chaos” i streg. Havde disse sange dog bare samme styrke som eks. “Blood Of The Nation” eller “Stalingrad” havde det gået. Men sange som “No Regrets” og den ligegyldige “Analog Man” virker for letkøbte og virkede fejlplaceret denne aften.
Man kan dog ikke tage fra Accept, at de vitterligt ER dét bedstspillede rendyrkede heavy metal band i verden netop nu. Det findes simpelthen ikke mere tight end det her foretagende, og når så samtidig Vega kvitterer med en fantastisk lyd, så kan man næsten ikke forlange mere. Det skulle da lige være, da tysken tændte op for to fantastiske udgaver af “Midnight Mover” og “Objection Overruled”, med en dertilhørende guitar/bas duel i slutningen af nummeret. Fedt, fedt, fedt!!
D’herrer Wolf Hoffmann, Peter Baltes, Mark Tornillo, Christopher Williams og Uwe Lulis bliv ved med det I gør. Spilleglæden er smittende og heavy metal findes ikke bedre end det her, hvis man dog lige fjerner fokus en anelse fra “Rise Of Chaos” for en stund.