Uendeligt meget negativt er skrevet og sagt om Machine Head’s nyeste udspil “Catharsis.
Til det er der kun at sige: Ja, det forstår vi sådan set godt.
Hensigterne på Catharsis er som sådan fine nok. Machine Head prøver og prøver ihærdigt at bringe noget nyt på bordet, til deres efterhånden lettere afdankede slut 90’er sound. Den tanke er der på ingen måde noget galt i. Desværre går det bare utrolig galt i udførelsen. Ikke mindst fordi pladen er så ufattelig lang som den er. Med hele 15 numre kunne Flynn og co. snildt have skåret halvdelen af det overflødige væk. For det er immervæk halvdelen af albummet, der ikke står distancen.
Og hvad er det så der er det store problem her? Machine Head forsøger sig ud i kunsten i at skrive hårdtslående sange, med kant og store melodier. Problemet er blot, at de langt største delen af tiden snubler over sig selv, i deres forsøg på at ramme en moderne, og dog alligevel, ganske brugt nu-metallisk udtryk. Bl.a. fordi Rob Flynn på ingen måde fremstår som en sanger, der skal synge rene omkvæd. Sange som “Beyond Pale” og “Triple Beam” lyder tyndere end en flad Carlsberg Nordic, på en varm sommerdag og er i virkeligheden et svag forsøg på, at ramme noget Bring Me The Horizon har stor succes med. Hvis Machine Head så bare kunne indse, at det ikke er den vej de bør gå.
Der er simpelthen så langt mellem snapsene på dette album. Om det så er det tekstuelle aspekt (“We rise
We fall – And then we come together and Despise this all – So get your middle fingers in the air – And sing”. – hvad?!) i et nummer som “Kaleidoscope” eller på den uhyre flade ballade “Bastards”.
Når Machine Head er bedst på “Catharsis” brages der igennem med et tungt groovet udtryk og med en råbende og arrig Rob Flynn. Det ser vi desværre bare alt, alt for lidt her.
Machine Head har proklameret, at de er færdige med at spille på festivaler. Med udgivelsen af “Catharsis” er det måske ikke helt så skidt, at vi kan være sikre på, at de i hvert fald ikke kommer på Copenhell eller Roskilde længere. Spørgsmålet er så bare om 3 timer med Machine Head i Vega til maj bliver det værd? Det må tiden jo vise.
Opsummering: Det havde været så godt, hvis alt var lykkedes for Machine Head på “Catharsis”. Det gør det bare ikke. I deres forsøg på at virke friske og nyskabende i deres lyd, har de fuldstændig glemt de gode sange og så halter den rene vokaler simpelthen så langt bagud for Flynn, at det til tider virker decideret pinligt.
Lyt specielt til: titelnummeret og “California Bleeding.”
For fans af: Slipknot og Bring Me The Horizon ….. Og Metallica’s St Anger
“Catharsis” blev udgivet via Nuclear Blast