10.000 rockfans i alle aldre tog imod de tyske hardrockere i Scorpions på deres nu 52. år som band! 

 

Pretty Maids

Inden vi kom så langt, var det dog op til de hjemmelige heavy rockere i Pretty Maids, at få banket varmen ind i kroppen på os. En opgave de ellers har til vane for, at klare til UG. Senest til Kiss i Horsens, som undertegnede tildelte 4 ud af 5 pentagrammer.

Men uha da da. Den var gal denne aften. Som i lydmæsigt katastrofalt. Pretty Maids’ ellers så træfsikre bombastiske heavy bomber lød fladt, som en semi-våd brugt karklud, uden nogen form for gnist og nerve. 
De ellers så storslåede Jacob Hansen produktioner, kom på ingen måde til live i Royal Arena’s tamme lydunivers og selvom Atkins, som sædvanlige gjorde sit for at live folket op til heavy fest, faldt det hurtigt til jorden igen. 

End ikke solide baskere som “Red, Hot & Heavy” , “Future World” og de nyere “I.N.V.U” og “Kingmaker” kunne rette op på den tamme oplevelse, som det var med Pretty Maids denne aften i Royal Arena. 

Næ nej, lad os da hellere se fremad og glæde os til deres traditionelle julekoncert i Amager Bio i næste uge! For det kan blive så ufattelig meget bedre end det her. 

Og til en anden go gang. Lad endelig gerne “Darling Please Don’t Leave Me” blive hjemme. 

 
 

 
Scorpions

Scorpions i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen

Helt ærligt. 10.000 danskere samlet til en koncert med 52 år gamle Scorpions. Hvem havde lige præcis set dét komme for bare 10 år siden? Absolut ingen tror jeg. Og det er da vildt, at præcis en uge efter Queen havde leveret en af årets største oplevelser, kunne vi atter igen tage ud i Royal Arena, for igen, at få endnu én opleveren, med et legendarisk navn. 

Der er ingen tvivl om at den traditionelle hard rock og heavy metal er i sin nye guldalder i disse år i Danmark. Og det kan vi bl.a. takke Copenhell for. Synligheden for heavy metal er simpelthen bare hamrende stor. 

Og det var da også en broget flok af hard rock fans i Royal Arena denne aften. Fra dengang Scorpions brød igennem og til helt helt nye og unge fans, der ser tyskerne for første gang denne aften. Vi var der alle sammen. Og alle var vi klar på at blive revet med af Scorpions herligt medrivende hard/heavy rock. 

Og Scorpions skuffede os bestemt ikke. Tværtimod. På trods af at medlemmerne nærmer sig de 70, er de fortsat leveringsdygtige i rock, med så meget energi, at man skulle tro, at de lige var braget ud af det lokale øvelokale i Hannover i 1965. 

Scorpions i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen

Det er naturligvis mange år siden, at Scorpions gjorde det og uendeligt mange koncerter er blevet spillet siden. Erfaringen siger det hele. Scorpions ved hvad de laver og det de laver er vanvittigt godt og effektivt. Det er tungt rockende, tungt svingende og tungt medrivende. 

Bevares, Klaus Meine skulle liiiiige have et par numre før vokalen for alvor sad, men allerede i aftenens tredje og bedst svingende nummer “The Zoo” var vokalen på plads og fællessangen kunne bryde ud i salen. Fantastisk nummer i øvrigt. Og så fik vi da også lige en omgang 70’er medley bestående af “Top of the Bill / Steamrock Fever / Speedy’s Coming / Catch Your Train”.

Midtvejs i sættet bliver det naturligvis tid til balladerne. På det punkt er det nemt, at gøre grin med – og af – Scorpions og deres hang til de bløde rockballader. Men fortæl mig gerne ét band, der kan skrive en så fantastisk smuk og gennemført ballade som “Send Me An Angel”…. og “Wind Of Change” for den sags skyld. Følelserne sad ude på tøjet, da Klaus Meine’s aldrende og ganske smertefulde vokal skar sig igennem lydmuren af sing-along fra publikum. Et stort, stort øjeblik midtvejs i koncerten. 

Stort var det også, da Mikkey Dee satte i med sin obligatoriske trommesolo, efter en regulær hyldest til Lemmy, hvor Scorpions spillede “Overkill.” Dee skal Scorpions så sandelig være glade for. Han giver bandet et ekstra skub i røven, som tyskerne i disse år nyder godt af. 

Scorpions for helvede da. I burde ikke kunne gøre det her i jeres alder!