Brian May fra Queen. Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen
Der var store øjeblikke, der var gåsehudsfremkaldende øjeblikke og der var decideret rørende øjeblikke, hvor kampen med tåren i øjenkrogen virkelig kom på prøve. Alt sammen da guitarist Brian May, trommeslager Roger Taylor, der med band, alias Queen, indtog Royal Arena, sammen med den gudsbenådede sanger Adam Lambert.
På en aften hvor band, musikken, lyden og det visuelle aspekt smeltede sammen på en måde, jeg aldrig før har oplevet til en koncert før, blev denne koncert den ultimative hyldest til Freddie Mercury. På mange måder.
Først og fremmest i koncertens visuelle aspekt.
Til disse arena koncerter har Queen allieret sig med design- og produktionsansvarlig Ric Lipson fra Entertainment arkitekterne Stufish Productions, der har stået for scenedesigns af navne som Pink Floyd og Rolling Stones, samt åbnings- og de afsluttende ceremonier for Beijing Olympics i 2008. Ligeledes har en af verdens bedste lysdesignere Rob Sinclair, stået for at få de over 300 bevægelige lys, til at funkle under showet.
Og rent showmæssigt var der så sandelig ikke sparet på noget som helst. Scenen var formet som May’s guitar, der med halsen udgjorde den lange, lange catwalk. Den gigantiske runde lys-opsætning, lignede en svævende ufo over scenen og de kæmpemæssige skærme, fik skabt en perfekt 3d effekt, der komplimenterede musikken perfekt. Ja, for slet ikke at glemme det imponerende laserlys. En fryd for øjet og en opsætning, der virkelig gennemførte musikken’s pompøse udladninger rent visuelt.
Adam Lambert i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen
Og speaking of musikken. Jamen så var det her jo nu engang det tætteste vi kommer på Queen i dag. Som, den i øvrigt fantastiske sanger, Adam Lambert påpegede efter godt og vel 5 numre inde i sættet, så er han ikke Freddie Mercury.
“Men jeg er ligesom jer fan af manden og hans musik. Og her til aften vil vi hylde Freddie’s musik. Er I med på den?!” Jubelbrølet i salen talte for sig selv.
Det var lige præcis hvad dette her handlede om. En hyldest. En regulær hyldest til rockens ubetinget største stemme gennem tiden. Sådan var stemningen i salen i de godt og vel 2 timer og et kvarter bandet var på scenen.
Det var både rørende og hamrende medrivende, at opleve Brian May og Roger Taylor spille de gamle Queen hits. Dem har de immervæk lavet et par stykker af gennem tiden. Og spille dét kan de stadig.
Det var helt klart allerede fra koncerten’s indledning, hvor der blev lagt ud med “Hammer To Fall”, “Stone Cold Crazy”, “Tie Your Mother Down”, inden aftenens første store fællessang brød ud under “Another One Bites The Dust”.
Nej Adam Lambert er ikke Freddie, men som entertainer og sanger er han perfekt til scenen. Hans glammede approach passer til Queen’s musik og er godt set af May og Taylor.
Og lige præcis Roger Taylor stod for aftenens første store øjeblik for undertegnede, da han bag sine trommer leverede en fejlfri og tungt rockende udgave af den melodiske perle “I’m In Love With My Car” . Lige præcis her kom vi så tæt på det originale Queen, som det nu kan lade sig gøre i 2017, simpelthen fordi han er sanger på nummeret i originaludgaven fra 1975. Og denne aften var det svært at høre, at alderen efterhånden presser lidt på hos trommeslageren. Imponerende.
Brian May med Queen i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen
Ligeledes imponerende var det, da Brian May satte i med en smuk og gåsehudsfremkaldende akustisk udgave af “Love Of My Life”, der i et lyshav af lightere og mobiltelefoner, blev dedikeret til Freddie. Her var der sgu’ en klump i halsen.
På en ellers så regnvejrsfuld og grå onsdag, var det opkvikkende at være vidne til en så farverig og storslået rockkoncert, som dette udviklede sig til. Og med de afsluttende “Bohemian Rhapsody,” “We Will Rock You” og “We Are The Champions”, kunne vi alle tage fra Royal Arena, med en stor, stor oplevelse rigere i det bankende rockhjerte. Et hjerte der fortsat banker solidt for Queens musik, efter denne oplevelse!
Der var fuldt hus i Royal Arena. Det er der også i denne ameldelse!
