Neurosis. Foto: Jannie Ravn Madsen
Hvis der var et metalband på Roskilde Festivalens plakat der kan betegnes som kultlegender, så må det være Neurosis. Bandet fra Oakland, Californien var kommet til dyrskuepladsen for at hanke op i det trække publikum med en solid og tung gang post-metallisk doom.
Til et halvtomt telt gik Neurosis på scenen, og det første man nåede at tænke var, at nu var der da endelig et band som fik lov til at spille højt! For hold da kæft der må være nogle ømme trommehinder derude, selv i dag. Efter de første par toner blev slået an, så kom der dog en del flere til, men det var tydeligt at mærke, at metalprogrammet i dag havde været særdeles hårdtslående, og at vi var på festivalens aller sidste dag.
Undervejs i sættet fik vi en god portion numre fra den nye plade ”Fires Within Fires”, men også ”Lost” fra ”Enemy Of Sun”, den eksperimenterende ”At The End Of The Road” , ”Locust Star” fra ”Through Silver in Blood” (de kunne godt lige have spillet titelnummeret også) samt den fantastiske afslutter ”The Doorway” fra hovedværket ”Times Of Grace”, hvor det efter koncerten egentlig kun var sidstnævnte der for alvor satte sig i nakkemusklerne.
Vekslen mellem de råbende vokaler fra Scott Kelly og Steve Von Till sammen med den growlende underlægning fra Dave Edwardson fungerede rigtig fedt, og skabte et samspil på scenen som gjorde det interessant som publikum at overvære. Dette var en smule tiltrængt, fordi kontakten til publikum var nærmest ikke til stede. Heldigt, at Neurosis så har skrevet gode sange…
Neurosis er ikke et band der benytter sig af fancy belysning, gimmicks og påtaget sceneshow. Det er en flok voksne mennesker der godt kan lide tunge riffs og hjerneskærende melankoli, men dagen i dag skulle der mere til for at hanke op i de trætte kroppe hvilket endte med, at kontakten mellem band og publikum udeblev fuldstændig. En skam, fordi jeg er sikker på, at Neurosis er i stand til så meget mere.
