Hypen er stor og i går eftermiddags kunne Natjager så indtage Roskilde Festivalens Rising scene, som årets første navn.
At Natjager har skabt røre i den metalliske andedam kan ikke komme bag på nogle. Man starter et helt nyt band band, synger/rapper på dansk, tilføjer en del autotune og BOM så står man pludselig på Roskilde Festivalen til sin blot anden koncert.
Ja, Natjager er bestemt noget for sig selv. Det med autotunen er i sagens natur bandet’s signatur både på album og så selvfølgelig live, hvor den på Roskilde Festivalen gik noget renere igennem, end hvad jeg kunne forstå på folk, at den gjorde i Pumpehuset til Slam It!
Stadig var signaturlyden dog flere steder problematisk for bandet, for ofte var det simpelthen for svært at høre hvad den tidligere Specktors mand, Jon Kirkhoff, rent faktisk sang i hele det der autotune inferno. Og når man vælger at synge på dansk, så forventer jeg altså at kunne høre og forstå hele den fortælling, som Natjager ønsker at fortælle, ellers kan det sgu’ være lige meget.
Men Natjager forstod altså at fange publikummet på Roskilde. Og sådan et navn som Natjager, der krydser grænser mellem hardcore og moderne hiphop er på papiret et perfekt Roskilde navn, for det unge crossover publikum. Og det viste sig også at holde stik. Særligt da scenen midtvejs blev gæstet af Pato og Shaka loveless. En publikums pleaser af de store til segmentet.
Selv ser jeg lyset i Natjager ved deres fængende melodier og de skarpe hooks. At skrive den gode melodi er en sjældenhed i Danmark og det formår Natjager rent faktisk at gøre.