Josh Scogin (tidl. The Chariot) er et vanvidsshow i sig selv. Og det beviste han denne morgen ved kun at armere sig med en dygtig trommeslager og en ordentlig røvfuld guitar effekter. Bandet hedder ’68, og de var kommet for at give tæsk!
Folk der har set The Chariot før – hell, folk der blot har HØRT om The Chariot før – de VED, at energien, overskudet og kaoset er uden sammenligning. Derfor var det også sørgeligt, at de gik hvert til sit i 2013. Så glæden ved at frontmand Josh Scogin havde gang in nye ting var ganske kærkomment. Projektet hed “’68” og består af Josh Scogin på guitar og vokal samt trommeslager Michael McClellan. Jeg gad godt være smart-i-en-fart og smide en hurtig genrebeskrivelse på, men det er noget nær umuligt. Fuzz-bluegrass-garage-hardcore-noise-punk-tonser-rock. Findes den genre?
Og lige præcis Josh Scogin er det absolutte midtpunkt, der med sin tørre sydstatshumor og utilregnelige manér på scenen gjorde, at man aldrig helt vidste sig sikker. Både på hvad der kom til at ske, men også bare “sikker” i sin helhed.
Med maniske skrig, tunge fuzz riffs og følelserne både uden på tøjet og langt ud over scenen fik ’68 tæsket gang i publikum på denne fredag kl 12:30 på den lille Gloria-scene. En senere tid havde måske resulteret i større publikummæssig energiudladning, men i takt med at koncerten skred frem, og Josh fik sat et smil på alles læber, kunne nakkerne nikke i takt og hænderne flyve i vejret i stor begejstring.
’68 har to plader på bagen, og specielt den nyeste (og tonser fede!) “Two Parts Viper” fyldte meget i sættet. Men der var godt nok ikke mange numre som blev fremført i deres originale struktur, og koncerten fik et nærmest imprioviseret feel, båret frem af Josh og Michaels der med nærmest zen-lignende øjenkontakt stod vendt mod hinanden, så alle de skæve taktslag og temposkiftende riffs blev leveret med rundhåndet præcision.
Det var lige det man havde brug for! Og de måtte sgu også gerne spille igen senere på dagen hvor promillerne har gjort sit indtog hos publikum.