Audn på Inferno 17. Foto: Blastbeast
Den sidste dag på årets Inferno Metal Festival i Oslo bød på lidt af en afslutning, da det absolutte hovednavn, Abbath, pludselig forlod scenen efter blot 4 numre. Inden da var der dog gode toner fra bl.a. Roskilde Festival-aktuelle Audn og Primordial!
Reportage fra Inferno Metal Festival er skrevet af the one and only Blastbitches!
4. dagen på Inferno begyndte endnu engang på John Dee hvor vi skulle se det åbnende band, denne gang islandske Auðn. Det bestemt ikke første gang, vi har stiftet bekendtskab med det fremadstormende black metal band. Auðn spillede i forbindelse med Blastbeasts event Scandinavian Takeover på Gimle i november, hvor de gav en sublim koncert. De velklædte unge mænd glider ind på scenen og ligner som sædvanlig ikke det gængse black metal band med deres kæmmede hår og nydelige jakkesæt. Deres pæne ydre stod i stærk kontrast til den mørke lille kælder og de mange nitteklædte black metal fans, der ventede spændt på, at showet skulle begynde. Auðn spiller også en melodisk og atmosfærisk version af black metallen, som fungerede rigtig godt i kælderen, hvor atmosfæren kunne mærkes som tyk tjære i luften. Som vindere af den islandske version af Wacken Open Air Metal Battle 2016, var der en del forventninger i forbindelse med koncerten. Der var ingen tvivl om, at bandet i hvert fald var glade for at være med på Inferno. Forsanger Hjalti Sveinsson gav, halvvejs gennem sin vellydende growl vokal, udtryk for bandets taknemmelighed med ordene: “We’re honoured to be here in Oslo. The place where black metal originated. If it wasn’t for you guys, there would be no us”. Det kan de have ret i, og der var mange blandt publikum, der var glade for, at Auðn var til stede. Stemningen var høj, og energien fra bandet var svær at komme uden om. Frontmand Hjalti havde en særlig evne til at nå ud over scenen and beyond, med sin tydelige spilleglæde og smittende energiudladning. Hvis man er fan af livlige bands, der forstår at bruge hele scenen, ja hele salen for den sags skyld, så tjek lige de her islændinge ud – både på din foretrukne afspiller og live.
Primordial på Inferno 17. Foto: Blastbeast
Primordial var vores næste store punkt på programmet og forsanger Allan Averill var iklædt zombielignende klæder og havde udtværet corpsepaint i ansigtet, der egentlig delvist leder tankerne hen på black metal. Primordial er dog meget mere og de blander elementer fra flere genrer, både i udtryk og lyd, hvilket uden tvivl betyder, at de appellerer til et bredt publikum. Det bar den fjerde og sidste aften på Inferno også præg af, da Primordial indtog Rockefeller.
Bandet startede ud med sangen ”Where Greater Men Has Fallen”, som er storhittet fra deres full- lenght fra 2014 af samme navn. Stor begejstring og entusiasme var at spore blandt publikum, der headbangede og moshede til den helt store guldmedalje. Primordials episke lyd fik folks hænder i vejret fra start til slut.
Averill havde en utrolig nærværende attitude og kom helt ned til publikum for at interagere med enkelte personer i menneskemængden. Det hele smeltede på en eller anden måde sammen, og en fællesskabsfølelse herskede over stemningen på rockefeller, mens Primordials episke doom/black blæste ud af højtalerne for fuld skrue.
Averill var ikke bleg for at bidrage til den hjemlige fællesskabsfølelse ved at komme med små jokes og kommentarer under settet. Han delte blandt andet et meget specifikt øske om at overtage verdensherredømmet, da han udbrød; ”why can’t i be the president of the United states of America?”.
Primordial på Inferno 17. Foto: Blastbeast
Primordial leverede således en intens og gennemført koncert og hev det tømmermænds ramte publikum op på fjerde dagen. De sluttede deres koncert af med fælles sang under det altid populære nummer ‘Empire Falls’. Herefter var ikke bare dagens, men festivalens, højdepunkt nær.
Abbath skulle lukke festivalen, og der var oprindelig planlagt et offentligt interview med ham dagen forinden på Scandic Hotel, festivalens officielle hotel. Efter den oprindelige plan skulle Abbaths kammerat og tidligere bandmate Tore Bratseth interviewe ham, men Abbath aflyste blot en time inden, interviewet skulle begynde, hvilket resulterede i en masse skuffede fans. Rygterne lød på, at den tidligere Immortal frontmand havde tømmermænd fra hans udskejelser dagen før, men der kom ingen officiel udmelding med aflysningen.
Det forhindrede ikke Abbaths mange fans i at møde op med store forventninger og utrolig energi efter fire dages festival. Rockefeller var fyldt til randen.
Lyden af ”Roman March” flød ud af højtalerne og efterlignede en gammel krigsfilmsstemning, der indikerede, at nu ville bandet langt om længe gå på. De var nemlig ikke så lidt forsinkede. Bandet kom ind på scenen med fakler i hænderne og Abbath spyr ild. Ja, der gik næsten helt power metal i den – på ingen måde en dårlig ting! Derefter begyndte deres set, og dét var naturligvis kun den reneste black metal. ”To War!” sparkede koncerten i gang og på trods af ventetid og aflyst interview, var der ingen skuffede miner. Abbath leverede endnu egang med sine musikalske evner og skæve personlighed. Det var en smilende, fjollet og tilsyneladende glad Abbath, der interagerede med publikum som den prof, han er. Men efter blot fire numre, var der åbenbart noget, der ikke passede black metal ikonet.
Abbath på Inferno 17. Foto: Blastbeast
I hvert fald valgte Abbath at smide sin guitar i vrede og forlade scenen, hvorefter resten af bandet fulgte med og efterlod et forvirret publikum, der forgæves forsøgte at råbe Abbath tilbage på scenen.
Trommeslageren valgte at forsøge at gøre optrinnet en smule mindre pinligt ved at gå ind og lave et lille “pause” nummer med en trommesolo. Det virkede delvist, da den lille pause primært opfattedes som at der var sket en fejl, og Abbath snart kom tilbage igen.
Herefter forsvandt også trommeslageren igen og der var igen stille på scenen. Efter 20 minutters vente tid, kom en af Infernos arrangører ind på scenen og meddelte, at Abbath ikke ville færdiggøre koncerten. Han understregede, at det intet havde med festivalen at gøre, men at bandet selv ville komme med en officiel udmelding dagen efter. Vi venter i øvrigt stadig.
Publikum buhede og virkede utroligt frustrerede og vrede over situationen og en meget negativ stemning blev lagt over Rockefeller. Resten af aftenen på festivalen, var der både vrede kommentarer og let sladder rundt i krogene om Abbath og hvad der måske kunne være sket.
Det var en rigtigt ærgelig måde at afslutte en ellers virkelig gennemført festival på og en temmelig dårlig oplevelse for Abbaths fans, at blive skuffet 2 gange på én festival.
Bortset fra den lille fadæse med Abbath, kan festivalen kun anbefales. Inferno Festival var på deres 16. år i træk med til at stable en ekstrem metal festival på benene i Oslos bymidte. Festivalen er startet af Borknagars guitarist John F. Ryland i 2001, og bandet var et af hovednavnene på dette års festival.
Abbath på Inferno 17. Foto: Blastbeast
Rockefeller Music Hall, som var festivalens primære lokation, rummede et spillested i en to-etagers bygning, hvor den mindre scene John Dee var i kælderen. Stueetagen var ikke blot en scene, men også flere rum hvor festivalens gæster kunne opleve bla. tattoo convention, metal merch boder, meet-up med bands og så en lille madbod, der solgte en lille vaffel. Vaflerne kunne vi måske godt have været foruden, da der konstant var en en meget gennemtrængende sød lugt, der hang ved i hele bygningen.
Man havde rig mulighed for at blive forfrisket med en fadøl, da der var mindst en bar på hver etage og ved hver scene og i hvert rum. Dog gjorde ølpriserne en smule ondt på pengepungen, da en stor fadøl kostede 90 norske kroner, og derfor var indtaget af fadøl ikke så stort på denne festival.
Festivalen bar præg af, at den var lokaliseret i Oslos midtby, og det var en kold April måned. Folk var ikke meget udenfor, men krøb i stedet ind i byens metal bar eller på scandic hotel, der husede både bands, publikum og konferencer.