Islands Skálmöld er på gaden med deres 4. udspil “Vögguvísur Yggdrasils”.
Siden dannelsen af bandet tilbage i 2009, har islandske Skálmöld gjort sig i sin egen afart af nordisk inspireret vikinge metal. Et stil hvor Skálmöld tager den mere klassisk heavy metal og punk og tørner det hele sammen med folkemelodier.
På den måde har islændingene skabt sin egen lyd, der ikke er nær så tung som Amon Amarth og ikke er nær så folkelig som Ensiferum.
Skálmöld lyder nu engang som Skálmöld. På godt og på ondt.
På bandets fjerde udspil ,”Vögguvísur yggdrasils”, lyder bandet atter som sig selv. Det betyder at bandet’s sanger og guitarist, Björgvin Sigurðsson, atter råber og brøler afsted i stort set samme leje hele vejen igennem albummet. Råb der naturligvis er på islandsk. Skálmöld har aldrig gjort brug af de klassiske folkmetal instrumenter. Det sætter naturligvis bandet på prøve. For det betyder, at de er nødt til at kunne skrive stærke nok folkmetal melodier ud fra det de har med at gøre, og ikke kunne gemme sig bag en violin og så bare kalde det folkmetal.
På det punkt klare de det ret godt på “Vögguvísur Yggdrasils”, hvor det sande højdepunkt skal findes i det sidste nummer “Vanaheimur”. Et nummer der så godt nok også trækker hele albummet en hel del op alene på dets bekostning. (Lyt til det i bunden af anmeldelsen)
For er du gal det 9 minutter lange opus er en storslået melankolsk OG melodisk basker fra start til slut og som godt kunne blive en klassiker på folkmetal scenen. Imponerende flot skrevet og veludført, med en melodifrase, der omgående sætter sig på hjernen og som bare vokser og vokser jo længere igennem vi kommer i nummeret, til vi til sidst bliver mødt af et kæmpe klimaks. Gør jer selv den tjeneste: spol frem til det nummer med det samme!
Når Skálmöld er bedst skriver de numre som dette. Når Skálmöld er bedst så har de fokus på det store harmoniske vokalkor. Når Skálmöld er bedst skriver de solide melodier.
Når Skálmöld derimod er svækket er det simpelthen på deres vokalarbejde. Jeg er på ingen måde bleg for at skyde Björgvin Sigurðsson’s vokal i skoene. På et helt album bliver hans gentagende fuldemands brøl simpelthen for meget. Variation i hans stemme er der intet af og det svækker altså bandet i sin helhed. For musikken formår de at skrive, men vokalarbejdet er bare ikke godt nok til et band som dem. Det bliver klaustrofobisk og man savner i den grad at vokalerne åbner sig for én. Det gør de derimod, når bandet gør sig i de flotte harmoniske kor.
Mere af det tak! For så er “Vögguvísur Yggdrasils” ellers et ganske glimrende vikingmetal udspil, hvor den helt store sejr skal findes til sidst!
Opsummering: På Skálmöld’s fjerde udspil “Vögguvísur yggdrasils” lyder islændingene atter som sig selv. Det betyder brølende fuldemands vikingmetal, men hvor der gudskelov også er blevet plads til de helt store melodiske fuldtræffere. F.eks er den afsluttende “Vanaheimur” det bedste nummer bandet nogensinde har skrevet og som jeg er sikker på i længden nok skal blive en sand klassiker på folkmetal scenen! Men gør nu noget ved den vokal, for Odin da også!
Lyt specielt til: “Vanaheimur” og “Nifilheimur”
For fans af: Amon Amarth, Ensiferum, TÝR, Windir
Skálmöld – Vögguvísur Yggdrasils udgives via Napalm Records