Lørdag d. 8 oktober var det blevet tid til at tage en tur på Atlas i Århus. Samme aften var der landskamp i fodbold og spændende var det da at se, hvor mange deathcore fans der faktisk var i Århus. Men heldigvis var der mødt et pænt antal gæster op, som var med til at sikre, at der blev gang i den.
Koncerten er anmeldt af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen. 

Black Crown Initiate

Black Crown Initiate. Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Black Crown Initiate.
Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Aftenens første band gik på lige på minutslaget. Black Crown Initiate er en amerikansk progressivt dødsmetal band og dermed også et band, som på papiret faldt lidt uden for resten af aftenens lineup. Bandet startede utrolig stille og roligt ud, faktisk så roligt, at de første 10 minutter af koncerten blev direkte kedeligt.

Derefter kom der mere gang i den og publikum begyndte også stille og roligt, at vågne op og headbange lidt mere med i takt til musikken. Dog bliver det aldrig rigtigt godt, da deres numre er bygget op med meget rolige introer og clean vokalen ikke rigtigt slår igennem. Det bliver aldrig rigtigt godt for BCI, en del af forklaring på dette skal også findes i, at de kun spiller 25 minutter. Havde de spillet et noget længere set, ville starten ikke have betydet så meget, men når det udgøre 20% af koncerten, så er numrene valgt forkert.

5-penta

 
 

 

Volumes

Volumes. Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Volumes.
Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Næste band på scenen var metalcore bandet Volumes. Hele bandet er klædt i hvidt og der går ikke mange sekunder af koncerten, før festen bryder ud og i andet nummer får vi aftens første moshpit. Det står hurtigt klart at det her er en fest – en rigtig metalcore fest. De to frontmænd giver den gas hele vejen og gør hvad de kan for skabe en fest, eller det vil sige lige indtil, at den ene Gus Farias får råbt ”Let me see a mosh pit Copenhagen” og igen flere gange derefter får råbt Copenhagen.

Heldigvis lader publikum sig ikke gå på af dette, men forsætter med at gå amok i moshpitten, mens bandet holder fest på scenen og kaster om sig med breakdowns. Undervejs vælger forsangeren fra Veil of Maya kort at kigge fordi scenen, og synge lidt med. Den slags er altid festligt og bliver taget godt i mod. Derefter går det åbenbart op for bandet, at de ikke er i København og undskylder med, at de er meget skæve. Det gik heldigvis ikke ud over den fest de fik skabt, afslutende med, at guitaristen tager den ned blandt publikum og spiller sidste nummer i crowden. Volumes var ikke aftens bedst spillende band, men at få skabt en fest og gøre publikum glade, mens de udnytter deres 30minutter godt, det kunne de bestemt.

7-penta

 
 

 

Veil of Maya

Veil Of Maya. Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Veil Of Maya.
Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Så var det blev tid til det første af aftenens to hovednavne, nemlig Veil of Maya. Vi fik her aftens indtil nu mest velspillende koncert. For det stod hurtigt klart at vi her havde med nogle dygtige musiker at gøre, Men desværre også klart, at de sgu ikke rigtigt var “på” denne aften. Om det skyldes, at det var tourens sidste show eller hvad det var, skal være usagt, men udover at få publikum til lave aftens første wall of death, så skete der ikke så meget.

Man kan naturligvis altid sige at musikken skal kunne tale for sig selv. Og det kunne den bestemt også langt hen ad vejen, men jeg forventer sgu’ mere til en core koncert, og nok særligt lige efter festen, som Volumes satte i gang. Publikum virkede dog stadig til nyde musikken, som jo som nævnt også blev leveret fint, og med masser af pondus. Men som band og særligt som hovednavn, kom de aldrig ud over scenekanten. Den helt store oplevelse fik vi aldrig i de 40minutter bandet spillet.

7-penta

 
 

 

Born of Osiris

Born Of Osiris. Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Born Of Osiris.
Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Så var det tid til aftenens sidste navn, som havde fået fuld spilletid, nemlig Born of Osiris, hvilket skulle vise sig at være det helt rigtige valg.
Det var tydeligt at se og høre på publikum, at vi her havde med aftenens mest populære navn at gøre og der blev moshet, crowedsurfet og holdt fest hele vejen gennem koncerten.
Så med ét var festen tilbage! Bandet ville slutte aftenen godt af. Der blev leveret stærke breakdowns og tæsket igennem. Selv når bandet lod keyboardet tage over og man således fik skabt en mere festlig og poppet lyd, tog folk i mod det og gav blot festen et ekstra løft.

Det virkede fordi folk ville feste og de vidste, at et solidt breakdown nok skulle følge det poppede op. På den måde formår bandet, at skabe en helhed i flere numre. Undervejs valgt Volumes medlemmer også lige at kigge forbi scenen, primært for at sikre, at Born Of Osiris havde energi til resten af show, ved at fodre dem med pizza. Det blev aftens længste set på omkring 70minutter, som de udnyttede godt. De formåede, at tage det bedste fra de andre bands i løbet af aftenen og sætte det sammen. Så vi fik også endnu en forsanger, der naturligvis skulle tage turen ud over publikum, mens der blev sunget.
Hele showet blev afsluttet i bedste rock n roll stil, med at keyboard og guitar blev smadret og nogle glade fans fik det med hjem. Den helt rigtige afslutning på aftenen, nemlig på toppen!

8-penta

Så alt i alt 3 timers musik, primært rundt i forskellige core genre, som trak et fornuftigt publikum denne aften fik skabt en god fest med god musik. At placere koncerten på Atlas og ikke over på Voxhall, var det helt rigtige valg.