To af de bedste rockbands netop, Kadavar og Blues Pills, nu tørnede sammen i Pumpehuset, med hvad der på papiret lignede én af de største rockfester på dansk grund i 2016. Sådan skulle det dog ikke gå.
Kadavar
Kadavar. Pumpehuset. Foto: Weiss
Jeg har efterhånden ikke tal på hvor mange gange jeg har oplevet trioen fra Berlin. Lige fra de helt små brædder på Beta og Loppen og til de større festivaler på Metal Hammer Paradise og Copenhell. Ens for alle shows er dog, at Kadavar har gang på gang har vist, at de simpelthen bare er indbegrebet, af et fuldstændig perfekt rockband på alle leder og kanter.
Live har de rockens energi (hvad fanden ville rock være uden energi?), de har en dynamik, der er uden sammenligning, og så har de et groove, som de færreste rockbands i dag besidder.
I Pumpehuset denne aften fik Kadavar, som de har gjort så mange gange tidligere, blæst op til den helt store rockfest, omend denne aften var en anelse mere rutinepræget end tidligere.
Nuvel Kadavar er et af de mest turnérene bands i verden netop nu. Tjek gerne deres turnéplan og selv du ville tabe pusten. Hvis ikke rutinen bliver slået til en smule ville det da næsten også være unaturligt. Men altså, hvis bare denne rutine gang på gang er så skarp, som det Kadavar leverede denne aften i Pumpehuset’s total udsolgte store sal, så skal de ikke høre noget herfra.
Ikke ét hoved i Pumpehuset’s store sal lå stille, da Kadavar blæste numre som “Living In Your Head” , “Black Sun” og en herlig sjældenhed som “Fire” ud i hovedet på os, mens trommeslager, Tiger, igen var bandets absolutte centrum.
Sikke et groove, sikke en fest, Kadavar er som altid bedst!
Blues Pills
Blues Pills. Pumpehuset. Foto: Weiss
At komme efter Kadavar er lidt af en opgave, men hvis der er nogle der skulle kunne gøre det burde det da være Blues Pills, med den fantastiske sangerinde Elin Larsson i front.
Blues Pills er et af de mange retro rock bands fra nyere tid, der er kommet længst med deres blanding af hard rock, blues og soul. Og det var da også dem der præsenterede den største sceneopsætning denne aften, skønt det var en co-headliner mellem Kadavar og Blues Pills.
Forventningerne var i sagens natur høje. Særligt når man tænker over, at bandet de seneste to år både har spillet på Copenhell og Roskilde Festival. Et band med så meget vind i sejlene, skal og har man i sagens natur tårnhøje forventninger til. Disse forventninger blev aldrig indfriet.
Allerede fra starten gik, med en fuldstændig blodfattig udgave af “Lady In Gold” var det tydeligt, at det her var en koncert der kun skulle én vej, og det var op ad bakke!
En miserabel lyd, uden bund, der kun lige præcis nåede et stadie, hvor man ikke skulle viske til sidemanden, for at føre en normal samtale gjorde, at Blues Pills aldrig på noget tidspunkt fik fat i flere end de første 3-4 rækker i crowden.
Og det smittede tydeligvis af på bandet, der aldrig lignede nogle der for alvor rigtig ville lige præcis dét her! Der manglede gnist, spilleglæde og frem for alt dynamik fra musikerne, hvor det egentlig kun var Elin Larsson der lignede én der ville det her. Men også hun er set bedre på de mindre scener end denne aften.
Blues Pills har bestemt ændret retning ved den seneste plade. De er blevet langt mere poleret og rene i udtrykket. Ikke overraskende var det derfor de mere rockede sange fra debutten, herunder “Devil Man”, og en udmærket svingende “High Class Woman”, der fik mest gang i publikum. Læg dertil, at hvis ikke det var for Elin Larsson’s fantastiske vokal og indlevelse, ville det hele have været langt mere sørgeligt, end hvad det egentlig blev.
Flere gange stod jeg og tænkte: hvor var dog det band jeg så på Beta og i Templet i Lyngby for blot to år siden? Hvor var den fantastiske og hårdtslående del af blues rocken? Hvor var de lange syrede soloer, man kunne flippe ud til? Hvor var groovet? Hvis disse elementer udebliver fremover på samme måde, som denne aften i Pumpehuset, så er der nok flere der vil hoppe af vognen, inden den for alvor rigtig kommer i gang.
Denne aften gik klart til Kadavar!
