airbourneSå er der atter dømt fuldblods 4/4 hard rock fra Down Under. Og nej det er ikke AC/DC der er tale om denne gang, men derimod Airbourne, der er ude med “Breaking’ Outta Hell.”

 

Lad os bare få lagt alle kort på bordet med det samme: Alt er som det plejer i camp-biker-rock-ala-Airbourne.

Musikken er ligeså Airbourn’sk som den altid har været. Der er riffs, der er soloer, der er skingre vokaler og der er 4/4 deles rytmer i hvert eneste af de i alt 11 numre på albummet. Men sådan skal det simpelthen også bare være hos Airbourne! De her drenge ændre ikke det mindste på dén formel. Men er det i virkeligheden ikke også det vi elsker dem for? Så gudskelov for det.

For ligesom med AC/DC, som vi jo nok, desværre, har set det sidste til nu, så er Airbourne det faste sikre net, for alle os, der elsker fuldblods hard rock, uden der går glitter og amerikansk halleluja blødsøden hard rock i den. Airbourne bringer den der flabede inderlighed ind i hard rocken, som på én gang både er velspillet og pisse hamrende festlig samtidig.

Man bliver kort og godt i skide godt humør af det her band. Og det er ligegyldigt om det så er live eller på plade.

“Breakin’ Outta Hell” rammer plet, som den festlige hard rock plade, som det band nu engang bør og skal levere. Vi har hørt det hele før, men hvad gør det, når Joel O’Keeffe og resten af Airbourne, vil gå igennem helvede for dette, som de i øvrigt gør os alle opmærksomme på, på den bastard bluesede hard rock basker “I’m going To Hell For This”. Mon ikke vi alle sammen havner der alligevel, så lad os da bare blive hjulpet lidt på vej! Eksempelvis ved at høre “Breakin’ Outta Hell” med Airbourne!

Sejt!

Opsummering: Rock n fucking roll! Alt er som det skal være i camp Airbourne!

Lyt specielt til:“I’m going To Hell For This”, “Breaking Out Of Hell”

For fans af: ACDC!