Matthias jabs fra Scorpions & Søren Weiss fra Blastbeast
Et af Copenhell’s absolutte topnavne i år var legendariske Scorpions. Et band der i år har spillet sammen i mere end 50 år! Men på trods af alderen leverede Scorpions en af festivalens absolutte bedste koncerter. En koncert der er blevet rost til skyerne af såvel publikum, som af kritikerne.
To timer før bandets koncert på Copenhell mødtes jeg med bandets guitarist Matthias Jabs, over et glas whiskey, til en snak om fortid, nutid og fremtid. For hvad pokker spørg man et band om, som har spillet i over 50 år?!
Hej Matthias. Først og fremmest velkommen tilbage til Danmark!
Ah jo tak, jo tak. Det har jo simpelthen været alt, alt for længe siden vi sidst har været her. Så vi er meget glade for at være tilbage.
Dette er Scorpions imponerende 50 års jubilæums tour. Tillykke med det! Hvis du ser tilbage på de 50 år, hvad er du så mest stolt over, at have opnået i løbet af din karriere?
Uha. Først og fremmest har vi opnået en masse. Vi har arbejdet hårdt for at opnå vores succes, som er blevet spredt verden over. Ikke mange bands kan prale med, at have spillet i f.eks. Alaska eller i Vietnam. Fra Kina til Argentina, uden overhoved at nævne de klassiske markeder som Europa og USA. Men det har vi gjort. Det har vi opnået samtidig med at vi har et fantastisk publikum over alt i hele verden.
Og særligt i løbet af de sidste 10 år, har vi opdaget, at vi har et meget ungt publikum. De løber alle op til den forreste del af scenen, når vi spiller og vi kan se det på de sociale medier også. Ud af over 6 mio følgere på Facebook er 80 % af dem mellem 18-20 år gamle. Det betyder at de er langt yngre end de sange vi spiller. Ha ha. Du ved vi har naturligvis fans fra de første år af bandet, så har vi den næste generation af fans, der hjalp os med at blive populære i midten af 80’erne og nu har vi også de unge fans, som jeg snakkede om lige før. Så endelig har vi 3 generationer af fans. Og det er fandme sejt.
Efter alle disse år hvordan får man adrenalinen kørende inden et show?
Jeg bliver ikke nervøs længere når jeg går op på en scene. Efter alle disse år ved jeg hvad jeg laver. Haha. Men adrenalinen skal altid være der ja. Nu sidder vi her og snakker. Så skal jeg altid varme op inden showet efterfølgende kommer tourmanageren og siger “30 minutter til showtime gutter” og så begynder jeg at tage scenetøj på og så begynder adrenalinen langsomt at bygges op. Vi har det her store forhæng og en masse podier på scenen som vi står bag inden showtime og boom så står man på scenen foran et stort publikum. Det er altid en fantastisk følelse.
Og når snakken falder på liveshows, så har I fået den nu tidligere Motörhead og King Diamond trommeslager Mikey Dee med på tour. Hvordan kom det i stand?
Vores tidligere trommeslager gennem 20 år, James Kottak, havde nogle få problemer i forbindelse med alkohol, som gjorde at han gav os problemer i forbindelse med nogle enkelte shows og det kunne vi i sagens natur ikke arbejde med. Vi blev derfor enige om, at han havde brug for noget professionelt hjælp for at vi alle kunne komme videre. Så han er stadig med os, men er på afvænning netop nu og klarer det vidst nok rigtig, rigtig godt.
Så jeg er rigtig glad for at Mikey ville hjælpe os. Han er en fantastisk trommeslager og en fantastisk ven. Jeg har kendt ham igennem 20 år. Så da vi satte os ned ved bordet og snakkede tingene igennem og spurgte om han ville være med på denne tour, så føltes det som om vi havde kendt hinanden altid. Det er en fed fornemmelse. Nu må vi se hvad fremtiden bringer. Vi skylder vores fans og os selv, at være så professionelle som muligt og ikke tage chancer. Særligt når vores trommepodie er så ekstremt høj, så går det simpelthen ikke at have påvirkede folk deroppe. Men Mikey er hvad bandet har brug for og med den tragiske hændelse i Motörhead, så vidste jeg, at han var uden arbejde.
Hvis du ser på festivaler som eksempelvis Copenhell, Hellfest eller Wacken, så er det hovednavne som jer, Twisted Sisters og Black Sabbath, der står øverst på plakaten år efter år. Når du ser på sådanne plakater tænker du så over, at der måske synes at være en mangel på yngre hovednavne?
De fleste af disse festivaler har bands som jeg ikke engang kender. Haha. Men generelt vil jeg sige, at de bands der fylder de store arenaer og stadions er bands som AC/DC, Iron Maiden, Scorpions, Aerosmith, Metallica og bands i den stil. Disse er de ældre bands og på et eller andet tidspunkt vil disse være væk. Det er kun et spørgsmål om tid. Jeg tror helt bestemt at der vil komme et stort hul. Jeg ser en masse gode bands i dag, men jeg tror ikke de har hvad der skal til for at fylde et kæmpe stadion. Men det er ikke deres skyld.
Da vi voksede og da vi opbyggede vores karriere var der to ting for unge mennesker: musik og sport. I dag sker der en masse andre ting og i dag har vi også et hav af andre musikalske stilarter. Vi havde måske 5 forskellige typer af musik. Pop, rock, jazz, blues og klassisk. I dag har vi 50 forskellige subgenrer indenfor heavy og 700 forskellige genre indenfor elektronisk musik osv. Det er så svært at følge med og jeg er egentlig heller så interesseret i at følge alt det.
Det er simpelthen bare blevet anderledes og derfor har bands i dag ikke samme mulighed, som vi havde, pga internet og moderne kommunikation. I dag kan man blive populær bare ved at lave en sej bevægelse eller en dum musikvideo. Bliver det lagt på internettet så kender alle dig. I vores tid tog det en evighed om at nå dertil. Men nej, jeg ser ikke nogen bands i dag, som kan fylde de store sko ud fra de gamle bands.
Det er interessant! Du var faktisk selv lidt inde på det omkring nye bands, der kommer frem i dag. Navne som Ghost, og det tyske band Kadavar, som jo i bund og grund er inspireret af jeres musik fra 70’erne. Lytter du eller kan du i virkeligheden selv blive inspireret af nye bands der kommer frem i dag?
Åh det er spændende. Men nej desværre. Jeg må erkende, at jeg slet ikke får lyttet til ny musik. Jeg har simpelthen ikke tid til det. Vi er konstant på turné, men det vil måske ændres, når vi holder en pause til næste år. Når man spiller selv, så rejser man også meget og laver interviews etc.etc og efter showet gider man ikke lytte til andet musik fordi ørene ringer og man er træt og før koncerten vil man fokusere på sit eget. Hjemme er du glad for at have andet at lave end musik. Men jeg elsker at lytte til ny musik og særligt lytte til noget, som ikke er hørt endnu. Der må simpelthen være en måde at finde en ny stil på. Fordi indtil videre er alt blevet bygget op på noget, der er blevet lavet før. Vi har simpelthen ikke de nye The Beatles, vi har ikke de nye Zeppelin og vi har ikke de nye Stones. I dag er alt en kopi af en kopi etc. Naturligvis med få ændringer.
Har du stadig drømme med Scorpions, som ikke er blevet opfyldt endnu?
Ja. Det er et godt spørgsmål. hmm (kort tænkepause). Ja, 10 # 1 sange i rækkefølge. haha. Nej men mere seriøst. Men mit ønske er faktisk meget relateret til det forrige. Jeg tænker mere og mere over hvad der kan være det nye musik. Det behøver ikke at være, at jeg skal skabe det. Men overordnet set, hvad kunne være det ny musik. Hvem kunne være den næste der ændre alt og som rent faktisk holder ved og ikke bare er en døgnflue? Det er en tanke jeg længe har haft. Og ja, det er nok mere en tanke end en egentlig drøm.
Hvad er det næste for Scorpions?
Ved du hvad? For første gang i mange, mange år har vi faktisk ikke lagt nogle planer for det nye år. Det er blevet tid til en pause, men hvad der sker efter det ved jeg ikke endnu. Fremtiden er lys og det bliver i hvert fald spændende!
Spændende bliver det i hvert fald. Jeg siger mange, mange tak til Matthias jabs og holdet bag Scorpions for dette interview.