Negura Bunget. Posten. Photo: Weiss
Negura Bunget, bandet der har udgivet 2015’s flotteste album, kom omsider til Danmark. Desværre i en lettere amputeret udgave.
Efter udgivelsen af den imponerende flotte atmosfæriske dark folk udgivelse “TAU”, for et par måneder siden, har jeg set frem til denne koncert på Posten i Odense.
Bandet fra Rumænien er nemlig ikke et band der hyppigt gæster landet, så det endelig at få chancen for at opleve dem skulle ikke forspildes.
Det skulle desværre vise sig, at bandet, der er igang med en tour der tæller lidt over 80 koncerter på blot et par måneder, var i en lettere amputeret udgave, da to af medlemmerne var blevet syge.
Hamrende ærgerligt, da det naturligvis medførte, at vi kom til at mangle afgørende elementer i bandets super atmosfæriske musik. Bl.a. en andenguitar, keyboards og folkinstrumenter.
Bandet kom så sandelig også skidt fra start. For det første var lyden underligt mikset. Trommerne og bassen buldrede afsted og fuldstændig blottet for den nu kun ene guitar. Det lød simpelthen dårligt. Øv, øv og mer’ øv!
Det føltes som en kold klud i hovedet når man nu havde glædet sig så meget.
Men så synes der alligevel at ske noget. For som tidligere skrevet så HAR Negura Bunget altså udgivet, det undertegnede mener, ER dén bedste plade i år og med “TAU” i baghånden er det umuligt for dem at gå helt galt, selvom Negura Bunget denne aften var reduceret til en trio.
Da først starten lød til det første nummer på “TAU”, den storslåede “Nametenie” vidste man at 10 gode minutter ventede. Og det blev det så sandelig. Negura Bunget formåede at folde sig ud i de smukke og samtidig mørke og dystre klangflader, som jeg elsker dem så højt for på plade, skønt man manglede to bærende elementer i deres musik.
Sjove instrumenter var der også nok af. F.eks forlod trommeslageren midt under koncerten sit sæt for at gå
Negura Bunget, Posten. Photo: Weiss
ud på scenen og blæse i hvad der lignede et kæmpestort bambus-rør. Og i det umpa-inspirerede nummer “Impodobeala Timpului” gik der decideret slagtøj i den. Bandet’s bassist begyndte ligepludselig at slå på et stort stykke træ med nogle særlige køller. Jeg har absolut ingen idé om hvad disse to instrumenter hedder. Det er naturligvis traditionelle instrumenter fra deres hjemstavn i Rumænien, men sjovt så det ud og det gav en utrolig speciel lyd til musikken.
Variationen mellem black metal, folk og den atmosfæriske doom, som Negura Bunget gør sig i fungerede næsten denne aften på Posten. Men selvom bandet blev bedre og bedre i løbet af koncerten, stod man stadig med følelsen af at man manglede noget bærende i musikken. Og som kun kunne være blevet skabt hvis de to sidste medlemmer havde været med.
Næste gang bandet rammer landet igen er det forhåbentlig med fuld bemanding, så “TAU”‘s numre kommer til sin fulde ret.
Det her var kun den halve oplevelse. Men god stil af Negura Bunget for alligevel at spille, selvom de snildt kunne have aflyst! Den ros skal de ha’!
