Der gik fanboy i den, da Aleg-One fangede Liam Cormier fra Cancer Bats til en snak om det nye album “Searching For Zero”, samt deres kommende koncert i Pumpehuset sammen med While She Sleeps.
Note: Telefon-interviewet blev optaget med en utilregnelig Skype-recorder (Callnote), der valgte kun at optage MIN stemme… Så meget af interviewet er genskabt fra hukommelsen.
Hva så! Hvordan går det – travlt som altid?
ja man, vi er lige blevet helt færdige i studiet og glæder os til at komme ud og på tour igen! Så vi tænkte “what the hell” og besluttede os for at lave lidt interviews nu hvor vi har “fri”! haha.
Sådan! Så der bliver holdt gang i maskinen?
Ja, præcis! Men det er all good, vi glæder os helt vildt til at komme ud og spille den nye plade! Det bliver banger!
Så, for at snakke om jeres nye album, “Searching For Zero”, så har jeg hørt noget om at der er en fed mening bag titlen – kan du forklare den?
Helt sikkert! For os var det som en måde at “starte forfra”. Vi har oplevet mange ting på det seneste som har ændret os som mennesker, nogle er blevet gift og har fået børn. Så vi ville gerne være 100% sikker på at vi stadig ved hvorfor vi laver musik, og om vi stadig elsker det vi gør og hinanden som venner. Efter længere diskussioner fandt vi så heldigvis ud af, at vi stadig elskede det mere end noget andet, haha!
Så “Searching For Zero” er vores måde at finde nul-punktet hvor man er fri, og der ikke er noget negativitet.
Har der da været negativitet i bandet?
Der har sket store personlige ændringer i vores liv, fx da en af vores personlige venner, Dave Brockery (forsanger i Gwar), døde. Det har gjort at vi har måtte sætte spørgsmålstegn ved en masse ting i vores egne liv og hvordan vi har gjort tingene op til nu.
Så vi satte os ned for at finde ud af om vi stadig ville give alt vi har i os for at holde bandet kørende. Der er jo ikke ligefrem store penge i det, og vi bruger alt den tid vi kan for at blive i bandet, så det har været hårdt for os at holde det kørende. Men vi kom frem til fornyet energi og fik sat gang i bandet igen!
Ja, det er også første gang der er gået 3 år frem for 2 siden den seneste plade!
Wow, haha ja det har du ret i! Men ja, vi havde som sagt behov for at reevaluere os selv som band og som personer. Vi tog nogle længere ferier end vi er vant til, jeg var fx ude på nogle længere motorcykelferier som var helt vildt fedt!
I har valgt at arbejde sammen med producer Ross Robinson på denne plade – hvorfor lige ham?
Det hele kom sig af at nogle venners venner kendte ham, så vi fik skabt noget kontakt til ham. Det viste sig så at han var fan af os og vi var fans af ham, pladeselskabet blev fans af idéen, og efter at have talt sammen i 30 minutter, blev vi bedste venner. Haha.
Og det hele var meget “Kom ind, bo i mit hus, mød min seje hund, lad os skate sammen og være crazy!”. Virkelig en syret oplevelse.
Hele processen var meget autentisk. Det hele blev indspillet uden klik, og der var generelt meget live-feel i optagelserne. Han kunne fx finde på at bede os om at jamme et nummer, som om vi spillede det live. Så kunne vi se ham gå amok og moshe med sig selv i kontrolrummet, hvorefter han så sagde “fedt! jeg optog det hele, lad os bruge det på pladen!” – meget surrealistisk, men det har virkelig hjulpet os meget med at få den energi vi føler live ned på plade.
Hvordan var processen sammenlignet med de andre plader?
Når vi normalt har været i studiet har vi haft de 10-12 numre med som pladen har varet, og så har vi været done. Her havde vi 25 numre – en stor blanding af metal, punk, hardcore, hvor vi så kunne vælge de numre vi følte passede bedst sammen på udgivelsen. Ligesom vi følte da vi lavede DSOL, oplever vi også en udvikling i vores lyd som er med til at gøre denne nye plade unik.
Følingen – den lidt stoner/sludge/doom feeling I havde på DSOL – den er I så gået væk fra her?
Der er lidt af det hele, pakket ind i noget nyt! Vi nød desuden i højere grad også at kigge tilbage til debutpladen “Birthing The Giant” og se på nogle af de helt hurtige og punkede numre fra dengang! Men der er også langsomme mere Sabbath-lignende numre på. Lidt af det hele!
Det er også en ting jeg har lagt mærke til, I er gode til at forene metalfans og punk/hardcorefans…
Ja det er for sejt! Det er for vildt at spille live og så se næsten lige så mange chicks som dudes og langskæggede fædre der har deres døtre med, hvor de så begge går amok i pitten. Det er kærlighed! haha.
Hvordan kom jeres tour sammen med While She Sleeps op og stå?
Vi blev introduceret til dem efter i lang tid at have hørt fra fans hvor godt vi ville passe sammen, at vi har samme vibe, både personlighedsmæssigt, i musikken og i livesammenhæng. Og så viste det sig at vi blev venner på ingen tid! haha. Så den her pakke (med Oathbreaker og Hundredth) er noget vi har set frem til længe!
Ja, det er en virkelig fed sammensætning af bands – forskellige bands der alle har samme vibe.
Ja, vi (Cancer Bats og While She Sleeps red.) fik hver i sær lov til at vælge et band hver, og jeg har altid gerne ville se Oathbreaker live, så nu får jeg lov til det hver aften på touren! Ret selvisk, men sådan må det være nogle gange, haha.
I har også efterhånden fået en stor fanbase her i Danmark – nyder I at være på besøg hos os?
Ja, Danmark er for fedt at spille i! Vi nyder så meget at være her at vi faktisk tit tager på ferie i Danmark. Vi har alle gode venner som vi elsker at besøge og København er en vildt fed by. Så vi kommer her så tit vi kan!
Sidst I var her, var det på Copenhell hvor I spillede for et pakket publikum på festivalens mindste scene. Kan I huske noget specifikt fra showet?
Ja, det var en vild dag. Jeg kan huske at vi blev nødt til at gå på scenen før tid, hvilket vi havde det virkelig dårligt med, da det aldrig er sjovt som fan at komme til en koncert man glæder sig til, der allerede er i gang. Men der var allerede godt pakket da vi gik i gang, så vi blev virkelig glade da vi så folk var så klar på at feste.
Vi ærgrer os også stadig over at skulle blive nødt til at tage afsted lige bagefter… Vi vil gerne hænge ud med jer!
Foretrækker I så at spille clubshows frem for større festivalshows? – og er det sværere at blive ved med at spille små clubshows nu hvor I bliver mere populære som band?
Det er svært at sige – begge har deres fordele!
Til små shows er det tit nok med bare at hoppe ud blandt folk hurtigt og så koger salen, hvor der på festivaler tit er hegn sat op, vagter der ikke helt forstår hvorfor folk kan lide musikken. Folk er lidt mere trætte og mættede af musikken. Men publikum er tit også meget større! Så når det lykkes at få folk til at gå amok, så er det bare det vildeste!
Vi kan ikke heeelt huske hvilken venue vi skal spille i København, så det bliver spændende, haha
Pumpehuset! Et af Danmarks fedeste spillesteder. Det var samme sted som I spillede I sidst sammen med Every Time I Die. Så der skal I nok klare den godt!
Sejt! Så håber vi at folk er med på at feste og gå amok med os.
Ja, ellers skal jeg nok sørge for at der kommer gang i folk!
Haha, right on, man!
Hvad kan folk så se mest frem til når I besøger os?
At vi går amok på scenen, at høre de nye numre live og at vi skal have det fedt!