Der var dømt storslået finsk aften i selskab med Ensiferum, Omnium Gatherum og Insomnium i det totalt udsolgte Lille Vega. Det blev en lige dele melankolsk og festlig aften.
Omnium Gatherum
Omnium Gatherum. Vega. Photo: Weiss
Det første af de tre Um-bands denne aften var Omnium Gatherum.
Bandet er god for en god portion melodisk og melankolsk dødsmetal. Guitarist Markus Vanhala, som også er med i aftenens andet band Insomnium er klart dette bands drivende kraft. Hans spil er af afgørende betydning for Omnium Gatherum, hvor bandet’s frontfigur Jarmo Pikka havde det med at irriterer mig en anelse med hans evige opfordringer til headbanging.
Omnium Gatherum formåede at samle en god håndfuld af mennesker foran scenen allerede kl 19. Måske det flotteste fremmøde jeg har set til et supportnavn siden TYR’s support for Sabaton i Store Vega tilbage i oktober.
Men for at vende tilbage til Markus Vanhala, så er mandens sans og feeling for det melankolske og melodiske guitarspil simpelthen imponerende. Smukke soloer og lækkert fingerspil var hvad vi var vidne til.
Alligevel blev Omnium Gatherum aldrig bedre end “nå ja, det var da meget fedt” for bandet manglede virkelig de helt gode sange. Noget som kom til at stå endnu tydligere i kontrast med Insomnium der gik på lige efter.
Insomnium
Insomnium. Vega. Photo: Weiss
For er der et band der kan det med melankoli og samtidig skrive fede numre, ja så er det Insomnium. Mit sidste møde med bandet var da de supportede Children Of Bodom for et par år siden i Amager Bio. Dengang fejede de Children Of Bodom totalt af banen med deres storslåede musik.
Det gjorde de ikke på samme måde denne aften. Men de leverede bestemt en god koncert, men som tiden skred frem blev en time med så meget melankoli næsten for meget.
Bandet oser af finsk kølighed. På alle leder og kanter. I det musikalske udtryk, hvor de stærke melodier nærmest står i kø, endnu engang med Markus Vanhala som den bærende mand i bandet. I Insomnium får han dog et stærkt modspil i frontmand Niilo Sevänen, som eksekverer en glimrende vokal.
Fokus er for Insomnium denne aften lagt på det seneste udspil Shadows of the Dying Sun, hvor den smukke “While We Sleep”, med sine vokalharmonier, står som et af højdepunkterne. Hele 4 styks fra den nye skive får vi denne aften. I en koncert hvor underholdningen var helt i top, men hvor en time med så tyk melankoli simpelthen var for meget af de gode. Og nu glædede man sig altså til et stykke med fest!
Ensiferum
Ensiferum. Vega. Photo: Weiss
Og fest var så sandelig det vi fik, da folkmestrene i Ensiferum gik på scenen til tonerne af “Axe Of Judgement” fra deres nyeste udspil “One Man Army”. Denne blev fulgt op af endnu et af de nye numre “Heaten Horde”, som efter min mening er et af den nye skive’s bedste.
Ensiferum har ikke været i Danmark siden 2013, da de gæstede Roskilde Festival. Dengang var det et formiddags gig på Odeon. At se dem i et pakket Lille Vega var derfor en noget anden oplevelse. Der skulle ikke gå meget mere end to numre før de første kædedanse, mosh og circlepits viste sig.
“Into Battle” fra Iron satte for alvor gang i festen og denne fortsatte hele vejen igennem sættet lige indtil Ensiferum satte bremsen i og viste deres melankolske side frem med “Unsung Heroes” og “Burning Leaves”.
Generelt er dette et glimrende bevis på hvad der adskiller Ensiferum fra andre bands i stil med dem. De formår nemlig, at variere deres udtryk og gøre det til deres eget. De er på én gang festligt folkmetal, men samtidig oser de også af stærke melodiske hooks, melankoli, og tyngde som man kun ser hos black metal acts.
Derfor bliver en koncert med Ensiferum heller aldrig kedelig eller føles lang, fordi man hele tiden bliver bombarderet med nye musikalske indtryk.
Dog skulle der gå længe før bandet syntes at åbne sig overfor publikum. Der blev ikke sagt meget mellem numrene. Først da bandet kom tilbage til ekstranumrene var interaktionen med publikum blevet fornyet. Og jeg skal da lige love for, at vi fik et band i tale. Bandmedlemmerne skiftede simpelthen instrumenter internt mellem hinanden og gav den hele armen til “Breaking The Law”. Et spøjst påfund, der vidner om at et band som Ensiferum ikke tager sig selv alt for højtideligt og egentlig blot ønsker at feste.
Fest og melankoli var hvad vi fik i noget nær den perfekte folk metal koncert. Bedre bliver det næppe og da Ensiferum lukkede og slukkede aftenen med “Iron”, kunne ingen være i tvivl om at dette band er de sande mestrer i denne genre!
