Mastodon. Vega. Photo: weiss
Mastodonten kom atter til Danmark. Denne gang som headliner. En status der normalt plejer at hæve deres koncerter fra et middelmådigt supportnavn for Metallica til et internationalt højt klasse band. Med sig i Vega havde de det nyeste og ellers glimrende udspil “Once More Round The Sun” i ryggen. Men hvordan ville denne her skive klare sig live? Det var aftenens helt store spørgsmål.
Vega var godt fyldt da d’herrer fra Mastodon gik på scenen. Bagtæppet var et flot psykedelisk mønster, der rent visuelt passede fantastisk godt til Mastodon’s psykedeliske sludge/prog metal.
Med Tread Lightly gik amerikanerne igang med den ca halvanden time lange koncert. Herefter fulgte titelnummeret “Once More ‘Round the Sun” og “Blasteroid” fra det forrige udspil The Hunter. Men hold da op for en sløv start vi var vidne til. Bandet havde enormt svært ved at komme ud over rampen denne aften. Og vi skulle helt frem til aftenens fjerde skærring “Oblivion” før der for alvor syntes at komme noget energi ud over scenekanten.
Ja, jeg har oplevet Mastodon mange, mange gange før og dét både som support og som headliner. Bl.a. sidst de var i Vega tilbage i 2012 og året før, hvor bandet tog røven på alt og alle og leverede en af de bedste metalkoncerter der nogensinde er spillet på Orange Scene.
Nu headlinede de igen Vega og forventningerne var derfor høje. Måske endda for høje og måske jeg endda havde forventet noget andet end jeg blev vidne til. For Mastodon som de er idag er tydeligvis ikke det band de var for blot 3 år siden, hvor de altså gik Gud på Roskilde. Klart nok. Det burde jeg have indset. Naturligvis er de rent musikalsk et andet sted. Men det overraskede mig alligevel at de i livesammenhæng også har trukket gaspedalen i bund. Det kom til udtryk med en åbenlys mangel på aggresivitet og intensitet flere gange i løbet af showet.
Mastodon vil tydeligvis gerne rigtig mange ting på én gang. Og med The Hunter og Once More Round The Sun forsøger de at gribe ud efter et nyt og måske et mere mainstream orienteret publikum, hvor melodierne derfor er essentielle. Jeg er ikke sikker på at det virker live.
Det blev bare for meget med hele 8 numre fra det nye udspil i Vega. Den nerve, aggressivitet, intensitet og frem for alt energi
Mastodon. Vega. Photo: Weiss
der kort og godt VAR Mastodon på de første udgivelser og de tidligere koncerter var ikke at spore i Vega, hvor bandet havde langt mere travlt med at hvile i sig selv og frem for alt forsøge at få de, som altid (og med go grund), udskældte vokaler på plads.
Jeg vil som sådan ikke begynde at gå i detaljer med vokalerne. Det er der allerede blevet sagt og skrevet meget om i tidens løb. Men det er nu engang Mastodon’s største problem. Særligt i disse tider, hvor bandet næsten er gået helt væk fra brøl og growl og fokus er på de rene vokaler. På plade går det fint. Men denne aften i Vega lød det flere gange decideret falsk.
Var der så slet ikke noget godt ved denne koncert? Jo. Det var der bestemt. Og disse opture hed “Chimes At Midnight” , “Aqua Dementia” , en herlig velspillet udgave af “Black Tongue” og den afsluttende “Blood and Thunder”. Der mærkede man lidt af den nerve der var på Roskilde i 2011 og faktisk også i Vega i 2012.
Og så er Mastodon altså fandens velspillet. Sammenspillet er deres sande styrke, men denne aften var den åbenlyse mangel på energien mellem band og publikum nærmest ikke tilstede og alt i alt endte koncerten med at blive en lettere ørkenvandring fra et band der kan når de bare vil.
Rygtet siger endnu en koncert på Roskilde til sommer. Det bliver spændende at se om der er hold i de rygter.
