Vi varmer op til årets danske metalbrag, med en omgang “5 hurtige” til de danske navne, der spiller på dette års Copenhell!
Idag er det blevet tid til at lade de albumaktuelle vikinger fra Heidra komme til orde.
Hvorfor skal folk komme og se jer spille på Copenhell?
Først og fremmest fordi vi har tænkt os at levere et fedt show. Udover det har vi en plade, Awaiting Dawn, på gaden mandagen efter Copenhell, som er virkeligt fed (hvis vi selv skal sige det). Den vil vi selvfølgelig spille nogle numre fra. Så folk skal komme forbi og høre noget nyt og noget “gammelt” og starte festen fra morgenstunden af og/eller pleje tømmermændene med flere bajere og en gedigen gang metal.
Hvem glæder I jer mest til selv at opleve?
Det er formentlig ret individuelt fra bandmedlem til bandmedlem, men jeg tror da alle glæder sig til at se Iron Maiden indtage scenen. Ellers er der jo bands som vi måske har lidt til fælles med genremæssigt i form af Týr og Finntroll, som altid er fede live. Men der er sgu ikke andet end fede bands på plakaten i år. Alt fra Graveyard og Clutch til Triptykon, Obituary og så videre.
Hvad er jeres bedste minde fra Copenhell?
Der har været så mange fede koncerter at det er svært sige. Forhåbentlig kommer det for fremtiden til at være kl. 12.00, fredag den 13., 2014.
De 5 hurtige:
- Vodka eller øl? Øl.
- Beton eller græs? Først det ene, så det andet.
- Viking eller zombie? Vikingezombie!
- Pit eller plæne? Pit!
- D-A-D eller Megadeth? D-A-D
Heidra, Pandæmonium, fredag d 13, kl 12
1 comment
Chris says:
Jun 10, 2014
Det bliver så fedt :D