dawn of demise 5hurtigeVi varmer op til årets danske metalbrag, med en omgang “5 hurtige” til de danske navne, der spiller på dette års Copenhell!

Og vi starter TUNGT ud, med ingen ringere end dødsjyderne i Dawn Of Demise! Her er det Bjørn der giver sit besyv på årets festival.

Hvorfor skal folk komme og se jer spille på Copenhell?

Der er ikke meget dødsmetal på festivalen, så de skal da komme og svinge garnet og skåle med \m/ … Behemoth og Obituary spiller tidligere på dagen, så de skal da lige have mættet deres dødsappetit med noget DK-smadder inden dagen er ovre!

Hvem glæder I jer mest til selv at opleve?

Scott, Martin og jeg glæder os stensikkert mest til John Tardy og Obituary!!! De er altid gode live, og så er den vokal noget af det bedste, der nogensinde er sket for dødsmetallen…. Bastian glæder sig nok mest til Suicide Silence – generationskløft, hvad skal jeg sige.

Hvad er jeres bedste minde fra Copenhell?

Nu har jeg aldrig selv været derovre, og det ALT FOR DÅRLIGT!!! Jeg ved, at Scott var slemt begejstret for Megadeth-koncerten, hvor de spillede hele ‘Rust In Peace’….

De 5 hurtige:

  • Vodka eller øl? ØL!
  • Beton eller græs? Beton
  • Viking eller zombie? Zombie
  • Pit eller plæne? Pit
  • D-A-D eller Megadeth? Megadeth

 

Dawn Of Demise, Pandæmonium, fredag kl 20