Finland havde indtaget den sydlige del af Sverige torsdag-aften, hvor Battle Beast og Finntroll gæstede KB i Malmø.
Battle Beast
Battle Beast har siden de vandt Wacken Metal Battle i 2008 fået etableret sig som et godt bud på et af de nye navne indenfor klassisk heavy metal, med et moderne præg. Deres seneste plade “Battle Beast” fra 2013 var et helstøbt album fyldt med store armbevægelser, fede riffs og store og pompøse melodier.
Denne aften i Malmø var de det første navn der gik på scenen inden Finntroll og hovedvægten var lagt på bandets helt nye numre. Det stod dog klart helt med det samme, at Battle Beast denne aften ikke stod foran nogen let opgave. Fremmødet var ganske lavt da finnerne gik på scenen og ligeså var lyden. Den store og svulstige lyd man ellers kender dem for på plade var fuldstændig forsvundet i takt med, at guitarene og bassen nærmest syntes fuldstændig væk i lydbilledet, der var domineret af trommer og keyboard. Utrolig ærgerligt, da det gav ellers så fede numre som “Let it Roar”, “Into The Heart Of Danger” og “Out Of Control” et langt mindre metallisk skær end de normalt ellers plejer at lyde.
Men finnerne, med hang til klassiske dyder som Judas Priest og Manowar, mikset med et skud Kamelot, kæmpede bravt og Noora Louhimo’s vokal stod heldigvis knivskarpt i lyden. Men den helt store fest blev det godt nok aldrig.
Finntroll
SÅ blev der derimod skruet op på maksimal volume da troldende fra den svenske del af Finland gik på scenen relativt kort tid efter Battle Beast havde sagt farvel og tak. Finntroll’s folk metalliske møde med black metal, er en festlig cocktail bestående af lige dele ekstrem metal og lige dele folkinspirerede rytmer og melodier der kun venter på at eksploderer. Kort sagt: det er simpelthen umuligt at stå stille til det.
Fra bandet satte koncerten igang med “Blodsvept”, var det nu godt fyldte KB Malmö, omdannet til én stor dansende moshpit, der kun blev større og større jo længere vi kom igennem koncerten. Fra “Blodsvept” gik vi direkte over i måske bandets festligste nummer af dem alle “Solsagan”. Der blev råbt, danset og festet igennem som aldrig før på en torsdagaften.
Det var da også et veloplagt Finntroll og i særdeleshed Vreth i front, der åbenlys var overrasket over publikums enorme modtagelse og indlevelse. Efter “Solsagan” blev det tid den nye plade’s måske bedste nummer, den lettere jazzede “Mordminnen”, der atter satte publikum i bevægelse.
Som jeg så ofte har skrevet ved anmeldelser af folkmetal koncerter, og som står gravet ind i granit efter Finntrolls koncert i Malmö, så findes der simpelthen ikke én subgenre indenfor metal, hvor det er ligeså sjovt at være til koncert til. Og det er så om bandet hedder Korpiklaani, Turisas eller Finntroll. Fællesnævneren er fest og vil man denne fest er det næsten umuligt at blive skuffet.
Finntroll viser bare modsat de to andre bands, at de har en større musikalsk balast. Sagt på en anden måde: de har begået nogle bedre sange, og da “Trollhammaren” blev leveret efter godt og vel halvanden time og en wall of death senere, var det umuligt at gå fra KB Malmö uden et kæmpe stort smil på læben.
Trolden havde os i dens sikre næve og slap os ikke igen før koncerten var slut.
Det bliver kort og godt suverænt på Copenhell til sommer! Glæd jer!
3 comments
Lundtang says:
Feb 22, 2014
2013?
Alexander Aleg-One Kolby says:
Feb 23, 2014
Den er ændret nu :)
Stefan Prüss says:
Feb 24, 2014
Ku ik være mere enig i anmeldelsen, det var en fantastisk fest! Og man glædes kun endnu mere, når man som publikum giver så meget igen til bandet, at de ikke kan smøre smilet af deres troldefjæs! :)