Immolation slider

 

Vi fangede Immolation‘s guitarist Robert Vigna til en snak om sidst de gæstede danmark for 23 år siden, om deres nye plade “Kingdom Of Conspiracy” samt deres koncert i Pumpehuset d. 30. Januar!

 

Det er jo ikke en hemmelighed at I har været i branchen i en del år (26 år). Hvordan ser I metalscenen i dag, i forhold til da I startede ud med Immolation?

Metalscenen har gennemgået mange ændringer, den primære værende måden vi laver og får musikken ud i verdenen.

Der var intet internet eller Facebook, så da vi startede var det primært bytte af kassettebånd via snegle-posten før i tiden! Der var sort/hvid fanzines der promotede musikken og små hjemme-klippede flyers og vedlægge de udgående breve. Det var ret interessant at så mange mennesker rundt omkring i verdenen var i stand til at skabe en så dybdegående undergrundsscene på den måde, når man sammenligner det med nutidens sociale medier.

At skrive og indspille musikken har ændret sig drastisk for os også. Nu kan vi skrive og optage dele af vores numre på vores egne computere, hvilket bare gør det hele meget nemmere og gør at vi kan være meget mere kreative.

Generelt har den ekstreme musikscene altid haft sine op-og nedture… Men det ser ud som om at de tungere genrer, som fx dødsmetal, bliver ved med at få mere og mere interesse.

 

Jeres nyeste album “Kingdom Of Conspiracy” har fået meget ros for at være utroligt frisk og innovativt. Hvordan formår man at holde sig frisk efter 26 år i branchen?

Vi gør hvad der falder os naturligt ind. Jeg tror at det faktum at vi stadig er virkelig passionerede omkring hvad vi gør hjælper meget! Vi går altid 110% til den i bandet og vi er lige så ambitiøse, hvis ikke mere, end nogensinde i forhold til at skabe interessant, solid, mørk og tung musik. Vi stræber altid efter at være så kreative som mulig og prøve nye ting, men vi prøver samtidig også at bibeholde vores rødder. Det er den kombination og stoltheden i hvad vi gør der hjælper os med at fortsætte med at lave nogle af de bedste albums i vores karriere. Vi føler at man kun er så god som sin seneste plade, så vi går højt op i at være sikre på at alt vi udgiver er det bedste vi kan præstere.

 

I har igen valgt at arbejde med Paul Orofino som producer. Hvad er det at han gør ved jeres lyd, der gør at I bliver ved med at bruge ham?

Paul er del af Immolation familien. Vi har arbejdet med ham siden 1998. Han er en fed person, er blevet en god ven igennem årene og han ved hvad han laver når det kommer til at skabe en lyd og indspille musik. Han gør processen virkelig afslappet og så stress-fri som mulig. Hans visen og ekspertise i musik, alle hans oplevelser han har delt med os sammen med hans BBQ’s og kærlighed for gode øl som han deler med os, gør at han har skabt et stort indtryk der betyder alt for os! Vi ser altid frem til at tage op hos Paul for at indspille. Hans ekspertise og brug af Zack Orhen for mixing og mastering, gør at vi føler vi har fundet den rette kombination, der bringer følelsen og poweren af vores musik ud.

 

På denne tour har I hevet Broken Hope med som special guests/main support – hvorfor lige dem?

Vi har kendt Jeremy Wagner og Broken Hope i mange år, siden de tidlige dage. Så det at de for nylig fandt sammen igen og har en ny plade ude, var timingen bare god. De er et solidt band og nogle gode gutter – og Jeremy er som sagt en virkelig god ven. Så at være i stand til at dele scene med dem igennem Europa er noget vi ser frem til. Vi synes det er en fed pakke vi har sammensat og vi kan ikke vente med at komme ud og spille!!

 

I 2010 gik i fra independant label (Listenable) til et stort label (Nuclear Blast) og har fået udgivet jeres to seneste plader hos dem – hvilke overvejelser har I gjort jer omkring dette?

Det virkede bare som det rette tidspunkt. Vores aftale med Listenable udløb og vi havde en separat aftale med Century Media i USA for de samme udgivelser. Så da Nuclear Blast viste os interesse, mente vi at det ville være bedre at være på ét label der udgav til hele verden i stedet for to separate. Listenable var fantastiske, men Century Media viste os aldrig meget opmærksomhed. Vi havde brug for fuld support på alle områder, så Nuclear Blast har det næste logiske skridt for bandet.

De har været fede og alle deres folk i USA og Europa er virkelig cool, så vi er ret glade for måden tingene fungerer for os.

 

I vender nu tilbage til Pumpehuset efter snart 23 år, hvor I spillede sammen med Massacre. Hvordan tror I det bliver at vende tilbage?

Vi håber det bliver godt! Haha. Jeg VED vi vil få det fedt! Det bliver fedt at være tilbage i Danmark igen! Det er svært at tro på at den tour var 23 år siden.. Det føles stadig som om vi lige er ved at komme i gang med alt det her! Haha. Det er helt sikkert noget cool ved det faktum at vi har kunne blive ved med det her så længe.. det nærmest som om tiden står stille på en måde.. Vi føler os meget heldige at være i stand til at gøre noget vi er så passionerede omkring i alt den tid – og endnu vigtigere, har det så sjovt med at gøre!!

Vi kan ikke vente med at pulverisere Danmark!!!

         -kan I huske noget fra denne tour? (eller koncert?)

Det var en fantastisk tour. Det var dengang dødsmetal lige var begyndt og var helt nyt for alle. Den tour var en af de største af sin slags i Europa det år.

Det var meget energi og spænding på den scene og publikum var for vilde!!!  Vi håber nogle af fansne i Pumpehuset vil genfinde noget af denne ild for os!

 

Hvad kan folk forvente af at komme til jeres koncert i Pumpehuset?

Vi tager der for én grund – at give en så straffende optræden som mulig! Vi gir os selv 100% til alle koncerter og vi elsker at interagere med publikum. Vi vil bringe meget energi og intensitet på scenen og håber alle metalfans i København til komme ud og joine os og Broken Hope til en fed aften med ekstrem musik!!

 

Vi siger tak til Robert, og glæder os til at opleve Immolation i Pumpehuset d. 30. Januar!