Undskyldninger er der mange af, og tiden er som altid knap for alle. Så det er uden tvivl at vores to mand store redaktion her på Blastbeast i årets løb, har overset en lang række metal-perler, og negligeret deres tilstedeværelse, for blot senere hen at finde ud af, at det i sandheden er kvalitet der er med at gøre!
Så hvis du mangler (endnu) et par anbefalinger at bruge Januar-kulden på at få lyttet til, vil min personlige mening absolut være følgende plader:
Deafheaven – Sunbather
Skal man bruge ord som ”cutting edge”, ”nytænkere” og ”overvældende”, må Deafheaven’s plade ”Sunbather” komme skarpt ind. Pladen er mildest talt en indie-plade der lyder som black metal. På papiret måske ikke den mest fantastiske blanding, men når pladen er sat på, og melodierne samt lyd-landskaberne får foldet sig ud, kan man ikke andet end at lade sig rive med!
For fans af: Wolves In The Throne Room, Ulver, Redwood Hill
Lyt til: Dream House, Pecan Tree, Vertigo
Gorguts – Colored Sands
Jeg skal være hurtig til at indrømme at Gorguts nok aldrig har sagt mig det helt store. Måske har jeg aldrig helt haft overskudet til at sætte mig ind i deres musik, eller også har jeg gået med en fordom om at de falder lidt i kategori med den stak af amerikaner-dødsmetal der kom frem i slut 80’erne og aldrig formåede at forny eller toppe sig selv siden. Men med de mange pæne ord såsom ”karrierens bedste”, ”nyskabende”, ”kreativ” og ”mesterværk”, kan jeg ikke lade være med lige at stikke øret ud. Og disse ord er i dén grad berettiget! Storslået!
For fans af: Obscura, Decrepit Birth, Ulcerate, Atheist
Lyt til: An Ocean Of Wisdon, Forgotten Arows
All Pigs Must Die – Nothing Violates This Nature
Efter at have bandet Black Breath som en klar favorit i længere tid, er jeg sgu glad for at jeg, om end lidt sent, fik opdaget de ligesindede brødre i All Pigs Must Die! Det er beskidt, iørefaldende og energisk hardcore der stinker langt væk af Entombed og Dismember! Fuck yes! Og at Kurt Ballou (Converge) har sat sin signatur-produktion ind over, gør kun det hele meget bedre! Fast inventar på iPod’en i fitnesscentret!
For fans af: Kurt Ballou/Converge, Trap Them, Black Breath, Entombed
Lyt til: Primitive Fear, Chaos Arise, Bloodlines
Wilson – Full Blast Fuckery
Fuck hvor jeg dog håber og ber til at rock og metal aldrig mister sin humor. For dén her plade har tonsvis af humor, selvironi og er ligefrem som kun få kan være det. Men den er samtidig også iørefaldende, energisk, frisk og fyldt med slagkraftige slagere, perfekt til en roadtrip. Rock n’ rollet sydstats-hardcore i sit pureste!
For fans af: Every Time I Die, Cancer Bats, hardcore-udgaven af Steel Panther
Lyt til: Susan Jane, My Life My Grave, College Gangbang
In Solitude – Sister
Sortklædt og dyster rock har fået et revival. Svenske Ghost løb i fronten og senere hen kom også finske Beastmilk, der tager misantropien og sortsynet og koger der ned i iørefaldende rock n’ roll og metal. Nu er In Solitude så også ude med ”Sister”, og det er sgu længe siden jeg har fået et spark i løgene på den måde! Den har taget mig med storm på en måde som ingen af de førnævnte i samme bølge har kunne. Oplev dem desuden live sammen med Watain i Lille Vega d. 25/1 og sammen med Behemoth/Cradle Of Filth i Amager Bio d. 26/2 – ingen undskyldninger!
For fans af: Ghost, Misfits, Mercyful Fate
Lyt til: Sister, Death Knows Where, Pallid Hands
Týr – Valkyrja
Týr er sgu et dejligt band. Deres lettilgængelige folke-rockede/metallede islæt blandet med de kølige færøske vinde og barske natur, er sgu noget man som dansker kan forholde sig til! På ”Valkyrja” har Týr derimod sigtet lidt mere efter stjernerne, og har inkorporeret en del mere melodød/power metal inspiration, og givet produktionen et ekstra spark i røven. De er for alvor klar til at blive set! Oplev dem på Copenhell 2014!
For fans af: Amon Amarth, Ensiferum, Turisas, King Of Asgard
Lyt til: Blood Of Heroes, Valkyrja, Cemetary Gates (yup, dén!)
Bombus – The Poet And The Parrot
Jeg har før skulle beskrive lyden af Bombus for en ven. Det jeg kom frem til må være at de lyder som hvis du tager Motörhead, Slayer og Impaled Nazarene og smider dem ind bagi i en rusten varevogn og kører offroad i Nevada’s ørken. Det er pisse beskidt, det er iørefaldende og hvis det ikke får alle metallere til at nikke med nakken bare en smule, bør man måske genoverveje sine præferencer bare en smule – tough love, I know, men for helvede det sparker røv det her – og så spiller de på Roskilde Festival 2014!
For fans af: Motörhead, Slayer, Impaled, Mastodon, Nazarene
Lyt til: Apparatus, Into The Fire, A Safe Passage, Master The Reality
Northlane – Singularity
Ja ok, vi skal vel også have fat i de lidt lettere midler. En god omgang sandal-core (som alt metalcore der lyder hen af Parkway Drive efterhånden er døbt..) fra australske Northlane! Men hvor deres landsmænd i Parkway Drive har skabt deres egen lyd og gennemslagskraft, så har Northlane et helt andet approach. Det er nemlig store klangflader, armbevægelser og en snært af britisk metalcore/hardcore i stil med fx While She Sleeps og Bring Me The Horizon’s ”Sempiternal”. Er der bare lidt af det jeg har nævnt der får dig til at nikke anerkendende, så få lyttet til denne plade her – og så ses vi til når de supporter Architects i Pumpehuset d. 20/3!
For fans af: Parkway Drive, While She Sleeps, Architects, Bring Me The Horizon
Lyt til: Masquerade, Scarab, Quantum Flux
Six Feet Under – Unborn
Six Feet Under er sgu et meget sjovt band. Med Cannibal Corpse’s tidligere frontmand Chris Barnes bag roret, og en meget letbenet tilgang til dødsmetallen lige siden de startede i 1993, har jeg altid haft en lidt ”ja ja..” stemning omkring dem.. Så bevæbnet med lave forventninger fik jeg hørt Unborn og oh – my – shit! Det her sparker fanme røv! Six Feet Under’s ubestridt bedste plade til dato, og selvom det ikke siger meget, så er det i dén grad et bekendtskab alle burde stifte!
For fans af: En rock n’ rollet og groovet udgave af Cannibal Corpse, Aeon, Carcass
Lyt til: Zombie Blood Curse, Prophecy, Decapitate
The Hell – You’re Listening To The Hell
Da Copenhell smed de første navne på til 2014’s program, var der kendte ansigter blandt navnene. Arch Enemy, Graveyard Obituary og… The Hell!? Who da fuck? Og efter at have sat mig ned, sat pladen på og lige fået hørt hvad det er for noget, er jeg helt solgt. Jeg er personligt vild med når hardcore genren bare har det sjovt og leverer musik der ikke behøver være udfordrende, rørende eller teknisk flot spillet. Det er ultra dumt det her, men hold kæft hvor er det effektivt! Vi ses i pitten til Copenhell 2014!
For fans af: Gallows, Deez Nuts, Attila, Meshuggah i en seriøs snapsebrandert
Lyt til: Shit Just Got Real, Step It Up, It’s The Motherfucking Hell (You Dick)
Der er 100% mange mange mange flere plader derude som vi har glemt. Og derfor håber jeg så sandelig også at kommentarfeltet herunder vil flyde med spændende udgivelser, som jeg kan få lyttet lidt mere til! Sæt igang!