På tirsdag kickstarter D-A-D deres 30 års jubilæumstour. Igår på Beta2300 var spillestedets frivillige blevet inviteret til generalprøve hos Disneyland-drengene, der kvitterede med en koncert, hvor de sjældne og nærmest aldrig-spillede numre stod i kø.
Nu er der ikke længe til at D-A-D starter deres omfattende 30-30-30 koncert-tour på landets mindre klubber. På Beta2300 igår skulle bandet pudse øvelokale-rusten af sig og spille sig i gear til tourstarten på tirsdag. Det blev gjort med en koncert der på alle tænkelige måder var en atypisk koncert i D-A-D-regi.
Der blev proklameret allerede fra start, at dette ville blive en aften uden de åbenlyse hits. Hits som D-A-D i forvejen har spillet på samtlige tours. Det betød at vi højst overraskende og alligevel til min store glæde IKKE fik leveret “Sleeping My Day Away” eller “Bad Craziness” for 100.000’ende gang. Disse var byttet ud med forrygende udgaver af numre som “Riskin It All” , den tonser-tunge “Cloudy Hours” fra Simpatico, og en monster fræsende udgave af D-A-D’s måske hårdeste skærring nogensinde – den legendariske afslutter på No Fuel Left For The Pilgrims “Ill Will.” Og det var egentlig meget kendetegnet for denne aften. D-A-D ville så sandelig rocken denne aften og de ville rocke den HÅRDT! Hårdere end jeg har hørt dem længe.
Og ja de mere obskure D-A-D numre fra tiden før der gik stadionrock i den stod nærmest i kø denne aften. Hele 5 numre fra debutten, Call Of The Wild, blev leveret på Beta2300’s 
lille scene – nogle bedre leveret end andre – men sjovt og en smule rørende var det fandme at høre disse tidlige cowpunk-numre. Og uden at skulle røbe alt for meget fik vi da i hvert fald på Beta talt nogle køer denne aften.
Jeg vil i denne anmeldelse her ikke røbe den samlede setliste, men jeg kan allerede nu godt afsløre, at hvis D-A-D vælger at holde fast i de numre der blev leveret denne aften, så har de fans, der har sikret sig billet til en af bandet’s 303030 koncerter i DEN grad noget at se frem til. Dét vel og mærket hvis man ikke er bange for at høre numre, som D-A-D normalt ikke leverer sommer efter sommer på diverse danske småfestivaler. Lad os bare kalde det a trip down memorylane.
Denne aften var det et legesygt D-A-D der virkede tændt og klar på at komme ud til deres publikum i øjenhøjde denne gang. Men det skal altså siges, at uden bandets magiske trommeslager Laust Sonne, der iøvrigt i år har 15 års jubilæum i bandet, havde vi nok ikke set det D-A-D, som vi har idag. Den mand er simpelthen fantastisk bag de gryder og igår var han aftenens helt store indpisker.
Udemærket D-A-D og held og lykke på 303030-touren, vi er nogle der glæder os MEGET!
