Efter Kip Winger’s koncert i Slagelse fik jeg en længere snak med hovedpersonen bag det hele – Mr. Winger. Om alt fra at gå fra et rockband til at spille akustisk-solo, den nye Winger-udgivelse, at studere musik og vores helt egen The Rock!
Du er i Danmark nu og spiller hele 5 show, hvilket på mange måder er helt uhørt i Danmark for en større kunstner som dig. Hvorfor Danmark?
En fyr jeg kender ved navn Kevin Kennedy, skaffede disse shows til mig. Han spurgte mig om jeg havde lyst til at besøge disse musikhuse. Jeg har aldrig spillet sådan nogle steder før. Normalt spiller jeg jo i svedige rockklubber.
Ja den sidste gang jeg så jer, som samlet band, var jo netop også på The Rock i København til Rock The Night festivalen.
Ah ja det husker jeg. Jeg havde min kamp med lydmanden den aften. Det var godt nok irriterende. Men “anyway” det var en sjov koncert. Jeg husker, at der var sindsygt mange gothchicks og glamrockere den aften. Næsten som et fashion-show.
Hvordan er det så for dig at besøge disse musikhuse, i så små byer som det jo virkelig er, her i provins-Danmark?
Jamen det er rigtig godt. Du ved jeg har jo besøgt en masse forskellige steder. Hvert sted har hver sin udfordring.
Og var publikum her til aften i Slagelse en udfordring?
Ja, men kun fordi jeg ikke taler jeres sprog. Her til aften var folk virkelig lyttende. Nogen gange fanger man ikke det faktum. Nogen gange står folk i baren og snakker imens. Så her til aften kunne man næsten høre en nål falde til jorden fordi de var så lyttende. Men det var bestemt et rigtig godt publikum. Det virkede som om de kendte mine sange.
Hvordan er det for dig at gå op på en scene alene med din guitar og spille numre, der reelt set er skrevet til et større perspektiv med et rockband?
Jeg har gjort det her siden 1997. Der var du vel ikke engang født endnu?
Ah, jeg er fra 1990 så..
Ah okay, ha ha. Jeg startede med at gøre det her i forbindelse med promotion af mit første soloalbum. Der var absolut ingen koncerter at få dengang, da grungen havde sparket benene væk under 80’er-bandsne. Så jeg spillede faktisk akustisk i boghandlere og byggede mine sange op i akustiske versioner og det fungerede faktisk rigtig godt. Jeg er på mange måder måske den originale fyr fra et rockband, der valgte at omskrive numrene til en akustisk guitar og brugte det i forbindelse med promotion. Jeg har gjort det i snart 15-16 år.
Forbereder du dig anderledes op til en koncert, hvor du ved at folk sidder ved borde og er meget lyttende i forholdtil en koncert med et energisk publikum i en rockklub?
Det handler i bund og grund om at man finder den rette mentalitet og finde og vælge de numre, der passer bedre til et sådan job.
Ja for hvordan vælger du numre ud til en sådan koncert, som den i aften?
Kort og godt: jeg har min fornemmelse og så føler jeg mig frem. Jeg har en lang setliste med derind og så vælger jeg egentlig ud derinde hvad jeg spiller. Det er forskelligt hver gang.
Der er et nyt Winger-album på vej. Hvad kan vi forvente af dette nye album? Andre musikalske veje, inspirationer etc? Personligt er jeg af den overbevisning, at jeres seneste udgivelse Karma, er noget af det bedste i nogensinde har lavet.
Lad mig spørge dig om følgende: Hvor mange gange har du syntes at et band med en ny udgivelse også har været den bedste?
Det er sgu et godt spørgsmål.
Sagen er den: Mange bands fra min periode er på en måde gået musikalsk i stå. De kan ikke skrive sange der lyder inspirerende. Så jeg vil for alt i verden ikke udsende et album hvis det stinker. Det er der desværre en masse der gør, bare for at holde dem kørende. Hver sang lyder ens.
Så hvad kan man forvente? hmm, det er en lille smule anderledes end Karma. Det har nogle Karma-elementer. De første par numre er klassisk Winger-lyd. Og så er der én sang der er total progrock, men kun omkring 4 minutter, så det er ikke fordi det er en 8 minutter lang sang. For mig er den smukkeste kunst den kunst der lyder, som om den altid har været der før man har hørt den.
Jeg producerer udgivelsen som altid. Reb Beach og jeg har skrevet nogle numre. Men hvad der faktisk er nyt på den er, at John Roth og jeg ligeså har skrevet et par numre til udgivelsen. Du vil ikke vide hvilke numre det er, hvilket er ret imponerende faktisk. Reb og jeg skrev et par riffs, som vi ikke kunne færdiggøre pga tidsnød og efterfølgende arbejdede John og jeg så videre med disse numre og færdiggjorde dem. Derudover har John og jeg skrevet en sang der var totalt fra scratch. John har en masse sangskrivning på dette album, hvilket er anderledes.
Og så er det rigtig godt man! Dude, jeg har haft min bærbar og min pro-tool med i flyet, så jeg på den måde kunne redigere i trommerne på vej hertil.
Winger har 25 års jubilæum til næste år. Stort tillykke med det. Skal det fejres? Måske med nogle festival-shows i Europa til sommer?
Vi håber faktisk på at komme tilbage i juni og spille nogle festivaler i Europa. Jeg er ved at snakke med min agent om det nu.
Det ku bestemt være fedt, at se Winger på Wacken i hvert fald!
Hvor?
Wacken i Tyskland.
Ah, Wacken. Det må jeg lige huske! Men ja, festivalerne er nogle underlige størrelser. Det er aldrig dit publikum. Du går op på scenen og spiller og der er så mange mennesker, men man spiller ikke rigtig for nogle. Man spiller mest for sig selv og sit band og så kommer folk efterfølgende med applaus. Det fungere ikke rigtig. Jeg er ikke så vild med det. Jeg foretrækker ikke rigtig festivalerne.
Jeg har spillet nogle som jeg rigtig godt har kunnet lide, men ved de fleste af dem får man aldrig en lydprøve. Man gør så at sige bare op og spiller med det samme. Hvis du er hovednavnet så er det cool, men fuck man, vi er slet ikke store nok til at være hovednavn.
Faktisk skal man mest se mig som en fyr der studerer musik. Det er hvad jeg gør. Jeg har haft et par hits og selvfølgelig kunne det have været rart at have haft nogle flere af dem. Men vi har folk der lytter til vores musik og det er rigtig dejligt. Men jeg er ikke den person, der er i det her game for rockstar-elementet. Alt det har jeg været igennem. Jeg vil allerhelst studerer musik
Ja, jeg kan forstå, at du har studeret meget klassisk musik?
Ja det har jeg, men jeg bringer så disse elementer ind i min egen musik. Så man kan helt bestemt høre lidt af det i min musik. Jeg er bare en mand der er virkelig, virkelig interesseret i musik. Hvad der får det til at “hitte”. Det er på mange måder mit livsværk. Det at være i et band er egentlig ikke “my way of life”, men det er det at studerer musik derimod.
Så man kan måske sige, at du “bruger” dit band for at udøve det praktiske i den musik du studerer?
Ja, det er faktisk en rigtig god måde at formulere det på!
Mange tak for snakken!
Tak og i lige måde!